Читать книгу Entreprenorskabsundervisning - Группа авторов - Страница 32

Universitetsundervisere er almindeligvis stærkt optaget af, hvad de studerende lærer, mens de er mindre optaget af, hvordan den studerende lærer. Den typiske fagbeskrivelse opregner således forskellige områder, som den studerende skal tilegne sig. Til gengæld siger den sjældent noget om, hvordan den studerende skal lære stoffet. I princippet er de ligeglade med, om den studerende kommer til timerne eller læser det hele selv.

Det stik modsatte bliver imidlertid tilfældet i den entreprenørielle undervisning, som er skitseret i forrige afsnit. Når undervisningen bliver subjektiv og kontekstuel, fordi den enkelte studerendes muligheder altid er personlige og specifikke, kan vi ikke som undervisere bestemme over, hvad de studerende skal lære – det er decideret deres egen sag. Det eneste, vi til gengæld kan kontrollere, er, hvordan de lærer.

Dette leder til to pointer. For det første, at entreprenørskab ikke bare er et fagligt felt, eller en disciplin, der kan undervises i som i alle andre discipliner, men at entreprenørskab også er et særligt pædagogisk felt. For det andet den pointe, som hele tiden har været undervejs i denne artikel, nemlig at vi må tage et andet og mere eksistentielt udgangspunkt: Vi skal undervise i entreprenørskab for den studerendes egen skyld, fordi entreprenøriel uddannelse er en vej til personlig og myndiggørende læring. Hermed bliver entreprenørielle læreprocesser ‘overskridende læreprocesser’, fordi den enkelte studerendes erfaringsbaggrund via sociale læreprocesser transformeres til ny handlingskompetence. Det handler om at lære studerende at tage ansvar for deres egen tilværelse og forholde sig til egne muligheder og egen udvikling – vi kunne derfor kalde det, som entreprenøriel undervisning kan bidrage til, for identitets- og myndighedsdannelse.

Entreprenøriel undervisning er imidlertid ikke et tilfældigt eksempel på et dannelsesfag, men lige præcis det sted, hvor personlig og myndiggørende læring kan finde sted (Bager & Blenker, 2007). Netop når det faglige og det personligt erfaringsmæssige knyttes sammen i en læreproces, bliver den studerendes læring dybt forankret, og det bliver muligt at anvende sin faglige viden til personlig udvikling og mulighedsskabelse. Entreprenøriel undervisning er i sin bedste form derfor en vekslen mellem tilbagetrukket refleksion og personlig involveret træning. Altså en bevidst øvelsesproces, som leder til den meget brede menneskelige kompetence, som man på engelsk har kaldt for ‘enterprising behaviour’ (Gibb, 2002), og som på dansk kan beskrives med begrebet ‘oplukkende foretagsomhed’ (Spinosa et al., 1999; Blenker et al., 2006). Dette begreb betoner den gode studerendes:

 aktive personlige optagethed

 og faglige eftertænksomhed på problemer i sin verden

 kombineret med en orientering mod og en evne til at gøre noget ved sagen,

 således at der kan skabes værdi for andre

 i et fagligt praksisfællesskab.

At uddanne studerende til på denne måde at se sine muligheder og at træne dem i at skabe deres fremtid kan imidlertid være farligt for det eksisterende samfund. ‘Creative destruction’ har to sider: Når vi styrker denne kreative side, åbner vi også for destruktionen af nuværende samfundsformer. Tør vi det?