Читать книгу Entreprenorskabsundervisning - Группа авторов - Страница 26

Konstruktionen af en modsætning mellem Født og Skabt er kommet af et opgør mellem en nyere og en ældre entreprenørskabstænkning. Bl.a. Joseph Schumpeter omtaler entrepreneuren som født med særlige karakteristika (Neck & Green 2010). I den form for entreprenørskabstænkning, der dominerer i dag, er det selvsagt inkompatibelt med foretagsomhedsdidaktik, da entreprenørskab som personlighedstræk vil overflødiggøre alle forsøg på at undervise andre end netop dem, der har dette personlighedstræk.

Som det fremgår af figur 3, kan vi gå fra at tale om de to standpunkter, entrepreneuren som skabt og entrepreneuren som født, som yderpoler, til at tale om dem som to dimensioner til forståelse af den enkelte person eller gruppe, vi står over for. Naturligvis vil der være studerende, som har mere flair eller talent for at agere entreprenant end andre. Men der er langt derfra og til at sige, at der findes studerende, vi ikke vil kunne lære at agere foretagsomt. Grundlæggende bør vi tro på, at vi i hvert fald kan lære alle studerende at agere mere foretagsomt, end de tidligere har gjort.

Figur 3. Fra dikotomi til to dimensioner

Den anden dikotomi i figur 3 er forholdet mellem faglighed og foretagsomhed. Selv om vi ved, at der er en klar tendens til, at høj uddannelse påvirker foretagsomheden i negativ retning, kan det ikke desto mindre læres. Det er derfor mere hensigtsmæssigt at tænke på faglighed og foretagsomhed som dimensioner i et koordinatsystem end som dikotomier, netop fordi vi ellers ender i en logik, hvor høj faglighed gør en mindre foretagsom og modsat, altså at hvis man ønsker den høje faglighed, så kan den ikke kombineres med foretagsomhed og entreprenørskab. Denne fejlslutning står i vejen for, at foretagsomhedsdidaktik finder anvendelse i en bred vifte af ikkevirksomhedsrettede fag med henblik på at øge de studerendes self-efficacy (Bandura 1994, Kirketerp 2010) generelt og dermed gøre dem i stand til i meget bredere forstand at arbejde mod at skabe værdi med deres viden.

Bevægelsen fra dikotomi til todimentionalitet skal dermed ses som en vej til at anskue flere fænomener som dimensioner frem for modsætninger og dermed nuancere, hvordan faglighed påvirkes af foretagsomhedsdidaktik og entreprenørskabsundervisning.