Читать книгу Entreprenorskabsundervisning - Группа авторов - Страница 24

Dette møde mellem konceptuelle metaforer hos entrepreneurer og i samfundet viser en fundamental inkompatibilitet. Erfaringsfeltet for entrepreneurerne er processuelt, og de er selv aktører i deres projekter. I samfundets metaforik er erfaringsfeltet kausalt og progressivt, og entrepreneuren er passiv. Både samfund og entrepreneur ønsker altså at være den agerende part. Det er ikke overraskende, da det jo er måden, hvorpå man kan øve indflydelse. Det er dog et spørgsmål, om samfundets metaforik ikke bør være den vigende i denne sammenhæng, særligt fordi vi netop underviser efter processuelle metaforer og dermed lærer de studerende, at de selv må tage ansvar for deres projekter, og at de skal tage udgangspunkt i deres egne evner og muligheder og gennem dem se samfundets behov, frem for at gå den modsatte vej (Bager et al., 2010; Sarasvathy 2008).

Disse former for sammenstød er gældende for endnu et område i entreprenørskabsretorikken, nemlig de dikotomier, vi opstiller med henblik på at forstå vores egen position i modsætning til andres. Dem ser jeg nærmere på i det følgende for at vise endnu en måde at frigøre entreprenørskabsretorikken og entreprenørskabs– tænkningen på.