Читать книгу Entreprenorskabsundervisning - Группа авторов - Страница 27

Jeg har fremsat tre områder af entreprenørskabsretorikken og set på, hvordan vi ved at ændre de billeder og begreber, vi tænker og taler i, også kan ændre vores perception af feltet i nye retninger, som kan være mere hensigtsmæssige for den udvikling, vi ser fremadrettet.

For det første er det centralt at arbejde med at konfrontere sine blinde pletter og være opmærksom på, hvornår holdningen til den anden står i vejen for en reel relation, hvor vi ikke bare har forventninger til, hvordan vi står i forhold til hinanden, men rent faktisk forholder os undrende og åbne over for, at vi på trods af et fælles entreprenørskabsfelt ikke ser ens på og forstår det samme ved fundamentale begreber.

For det andet er det yderst vigtigt at forholde sig til den dissonans, der er mellem samfundets og entrepreneurernes konceptuelle metaforer. Da den didaktik, vi anvender, lægger sig tættere op ad entrepreneurernes selvoplevede scenarier, bør vi påbegynde en bearbejdning væk fra vækstmetaforen og hen mod nye erfaringsfelter, der giver mere handling og ansvar til de studerende og fokuserer mere på proces end på produkt, for derigennem rent faktisk at opnå det mål, der er vækstmetaforens.

For det tredje anskueliggør jeg stærke dikotomier i entreprenørskabsretorikken i Danmark. Ved at gå fra at tænke endimentionelt til at tænke todimentionelt om foretagsomhed og faglighed samt fødte og skabte entrepreneurer kan vi konkret ændre forståelsen af, hvordan disse dimensioner påvirker hinanden og er bevægelige i forhold til hinanden. I arbejdet med at få et fælles sprog om entreprenørskabsundervisning på tværs af institutioner og ikke alene tro, at vi mener det samme, men faktisk mene det samme eller få øje på, hvor vi mener noget forskelligt, er opbrydningen fra dikotomi til todimentionalitet central. Vi bliver i stand til at se mere nuanceret på disse centrale begreber og åbne for en reel debat om, hvad entreprenørskaben tilbyder fagligheden frem for at tale om de to som modsætninger.

Entreprenørskabsretorikken er mere end et lag fernis, vi smører ud over vores måde at tale på. Den dominerer den måde, vi tænker og agerer på, både i forholdet mellem entreprenørskabsundervisere og -forskere og mellem institutioner og studerende. Derfor skal de spørgsmål, vi stiller, for at afgrænse hvem, vi står foran, og hvordan vi skal opfatte hinanden, ændres. Vi besvarer med vores nuværende retorik ikke de rigtige spørgsmål og adresserer ikke problemer og udfordringer så åbent, som vi kunne. Som hvis jeg i legen ‘Gæt et dyr’ alene spørger for at få bekræftet, at det dyr, min datter tænker på, er en gunlachi anole fra Puerto Ricos regnskov, når hun faktisk tænker på en kanin fra Odense Zoologisk Have.