Читать книгу Entreprenorskabsundervisning - Группа авторов - Страница 23

Hvad tænker entrepreneurerne om sig selv? Hvilke schemata arbejder de efter, når de lykkes som entrepreneurer? Det er der lavet en række undersøgelser af, hvoraf jeg her har udvalgt to.

Schemata eller scenarier, som entrepreneurer arbejder efter, er bl.a. udlagt i Saras Sarasvathys begreb om ‘effectuation logic’ (Sarasvathy 2008). Her opstilles fem principper, som succesfulde entrepreneurer arbejder efter: (1) Bird in the hand, (2) Affordable Loss, (3) Pilot in the plane, (4) Lemonade principle og (5) Crazy quilt (Se i øvrigt Korsgaard samt Kirketerp i nærværende antologi). Grundtanken i disse fem metaforer er, at entreprenørskab opstår spontant og uventet og står i modsætning til kausal tænkning, hvor den konceptuelle metafor er ‘fremtiden er en vej vi går udad’, i modsætning til den effektuelle ‘fremtiden skabes, mens vi går’ (Greve & Søgaard Nielsen 2011). Succesfulde entrepreneurer benytter sig af de fugle, de har i hånden, de skaber flyet, mens de flyver, de sammenstykker verden af de forhåndenværende elementer. Der er ingen linearitet i denne tænkning.

Sarasvathy har stor indflydelse på entreprenørskabs- og foretagsomhedsundervisningen i Danmark, på trods af hendes metaforers ringe kompatibilitet med den ovenstående vækstmetafor. Vi uddanner derfor med et sæt konceptuelle metaforer med henblik på at opnå målene fra et helt andet metaforsæt.

Denne manglende væksttænkning er også slående i de metaforer, der anvendes af entrepreneurerne selv (Dodd, 2002). Dodds studie er udført på amerikanske entrepreneurer, og hun påpeger selv, at der må forventes forskelle i metaforer hos hhv. europæiske og amerikanske entrepreneurer. Men da der ikke er udført danske undersøgelser af feltet endnu, tillader jeg mig her at drage paralleller.

Sandra Dodd skitserer syv metaforer i den undersøgelse, hun har foretaget. Hun beskriver syv ‘vehicles’ for entrepreneurerne: ‘Most of these vehicles are dynamic, focusing upon various kinds of disruptive and difficult human activities ’ (Dodd, 2002:524). De syv motorer for entrepreneurerne er:

(1) Rejse, (2) Væddeløb, (3) Forældreskab, (4) Bygge, (5) Krig, (6) Ikonoklasme og (7) Passion, hvoraf de fire mest udbredte er 6, 3, 1 og 7 (her ordnet efter udbredelse).

Den mest udbredte motor for entrepreneurerne er ikonoklasme (som bogstaveligt talt betyder ødelæggelse af billeder). Det vil sige, at entrepreneurer er mest kendt for at bryde med gældende normer og regler: “There is a strong sense of the entrepreneur as iconoclast, shattering the mold” (Dodd, 2002:528). Entrepreneuren ser sig selv som en, der angriber det givne og skaber nye mønstre. Også entrepreneuren som forældre for projektet, der passer, plejer og udfordrer virksomheden eller projektet på måder, der gør det stærkt og levedygtigt, er meget udbredt. Endelig er forståelsen af entreprenørskab som en passion og som en rejse tydelig i de interviews, Dodd har gennemført, og alt i alt viser det et billede af, at de konceptuelle metaforer, entrepreneurerne selv ser som centrale, er relativt langt fra det danske samfunds metaforer om ‘udvikling er vækst’. Her er udvikling i højere grad en proces, og entrepreneurerne ser sig selv som styrende for denne proces, ikke som passive genstande for processens succes.