Читать книгу LAering og it - Helle Mathiasen - Страница 11
Prøveformer
ОглавлениеModulerne afsluttes med en vifte af forskellige prøveformer. Det drejer sig om mundtlig eksamen baseret på obligatoriske skriftlige opgaver, produktdesign og skriftlig argumentation, skriftlig eksamen samt til projektforløbet en skriftlig opgave og mundtlig prøve eventuelt suppleret med design/prototype af et produkt. Fælles for modulerne er, at de afsluttes med eksamen, umiddelbart efter at undervisningen er afsluttet. Det betyder rent tidsmæssigt, at eksamensafviklingen for to af modulerne er forskudt i forhold til de traditionelle eksamensterminer. Endvidere er det et gennemgående træk ved prøveformerne, at de studerende selv kan vælge opgavetema, hvis de har fulgt undervisningen på tilfredsstillende vis, hvilket kræver, at de møder op til undervisningen på de enkelte moduler og deltager aktivt, hvilket betyder, at de blandt andet bidrager med oplæg.
Hvis de studerende ikke deltager tilfredsstillende i undervisningen, forsvinder friheden til selv at vælge opgavetema, og kravet til opgavevolumen stiger markant.
De studerende kan vælge, om de vil arbejde alene eller i grupper. Det samme gør sig gældende, når det drejer sig om selve eksaminationen. Her kan de studerende vælge mellem gruppe- eller individuel eksamination.