Читать книгу LAering og it - Helle Mathiasen - Страница 14

Udgangspunktet har været, at den enkelte “lærende” kan lære sig noget, og at uddannelsessystemets funktion er at skabe rammerne, således at den studerende har mulighed for at lære sig de krævede kvalifikationer og kompetencer. Lærerne fremstår således som helt centrale, når det drejer sig om beslutninger om undervisningens tilrettelæggelse og udførelse. I den anlagte systemteoretiske optik kan aktualisering af forskellige undervisnings- og arbejdsformer ikke garantere en intenderet vidensproduktion, men lærer og studerendes mulighed for forståelseskontrol øges med kommunikationens øgede mulighedsbetingelser. Variation i undervisningen er derfor i sig selv ikke løsningen, men et didaktisk udgangspunkt for lærerens valg af undervisnings- og arbejdsformer.

Med afsæt i et eksempel på en studieordning og dennes aktualisering i en konkret undervisningsplan, samt de studerendes oplevelse af dette uddannelsesforløb, inviteres til fortsat diskussion, hvor følgende spørgsmål kan være et udgangspunkt:

 Hvilke undervisningsorganisationsformer og anvendte kommunikationsfora kan der argumenteres for, når det eksempelvis drejer sig om intentionen om udvikling af færdigheder? faktuel viden? analyseringsevne? vurderingsevne? refleksivitet? nytænkning? samarbejdsevne? selvstændighed? selvtillid? ansvarlighed? engagement?

 Hvordan kan undervisningsmiljøer tilrettelægges, hvis undervisningsdifferentiering skal være et didaktisk udgangspunkt på en videregående uddannelse?