Читать книгу LAering og it - Helle Mathiasen - Страница 13

I dette afsnit vil de studerendes løbende og afsluttende evalueringer af uddannelsens undervisning blive inddraget som empirisk materiale. Endvidere vil to interviews med studerende, der har afsluttet uddannelsen, blive inddraget. Afsnittet skal tjene som et eksempel på studerendes tilgang til deltagelse i et undervisningsforløb som skitseret i tidligere afsnit og har ikke som hensigt at generalisere ud over det aktuelle eksempel.²²

De studerende kan groft deles op i to grupper, hvor den ene gruppe kan karakteriseres som studerende, der kan håndtere “det nye”:

Undervisningen var spændende. Den store frihed i forhold til at vælge, hvilket område man ville arbejde med, var krævende i forhold til selv at strukturere udvælgelse og læsning af litteratur, men samtidig meget givende pga. muligheden for at lade interessen styre. (Skriftlig evaluering 2004)

Den anden gruppe kan karakteriseres som pligtopfyldende studerende, som gerne vil have overblik over pensum, litteraturlister og lignende, som de kender det fra deres grundfag. Det er ikke nok, at der ligger seminarplaner, med litteraturangivelser, inspirationslitteraturlister, tekster i konferencen og angivne temaer for de enkelte undervisningsaktiviteter. De ønsker kompleksitetsreduktion, eksempelvis i form af en liste over litteratur, der skal læses, og som bliver opgivet til eksamen.

Det har været et helt nyt felt at skulle danne sig et overblik over, og derfor synes jeg, det har været frustrerende ikke at have noget at holde mig til […] jeg ville foretrække at have en læseplan, der er delt op […] derudover ville jeg også have foretrukket, at kurset havde forløbet regelmæssigt i stedet for opdelt i seminarer – det bliver så mærkelig afbrudt. (Skriftlig evaluering 2004)

De studerende kommer fra forskellige grundfagsstudier på humaniora, hvilket medfører, at de bringer en vifte af forventninger med til undervisningen, til lærerne, til de medstuderende osv.

For nogle er det befriende at kunne vælge temaer efter interesse, at arbejde selvstændigt, selv at planlægge de studierelaterede aktiviteter og for fleres vedkommende at arbejde sammen med andre studerende. For disse studerendes vedkommende er det ikke kun konferencesystemet, men også messenger, telefon og ansigt til ansigt-møder uden for uddannelsesinstitutionens fysiske rammer, der aktualiseres.

En studerende giver følgende meddelelse i forbindelse med oplevelser fra projektperioden:

Jeg synes, det var helt vildt udfordrende – selv at skulle finde ud af, hvad der skulle læses – at prøve. Det var et stort ansvar lige pludselig at stå med det selv, at skulle finde ud af, hvad jeg synes var spændende inden for dette her felt. Det var et kick at finde ud af, at det kunne jeg rent faktisk godt selv finde ud af, og at det var mig selv, der havde valgt det. (interview2, j05)

For nogle studerendes vedkommende er det en mere praktisk lettelse at kunne arbejde uden for systemets fysiske rammer, gerne i mindre grupper og understøttet af netmedierede kommunikationsfora, idet der er tale om geografiske afstande, der giver netmedieret kommunikation en særstilling. Det betyder ikke, at de nødvendigvis foretrækker undervisningsorganiseringer som vist i Figur 1, hvis de kunne vælge at være geografisk tættere på uddannelsesinstitutionen.

For andre studerende er studieforløbet for komplekst og stiller for store krav til deres selektionsevne, hvilket kan inkludere, at begreber som selvstændighed, selvdisciplin og ansvarlighed er sat under pres. De ønsker forelæsninger/holdundervisning regelmæssigt, gerne et skema, der gælder eksempelvis for et semester. De vil gerne have pensum opgivet, løbende have “lektier for” og aflevere opgaver, som “bliver rettet”. De vil gerne have, at rammerne er genkendelige, og at deres forventningshorisont så at sige resulterer i forventelig feed-back fra systemet. Under de betingelser giver de udtryk for, at de vil kunne læse pensum og “levere varen” til eksamen.