Читать книгу Barn eller fjende? - Kirsten Lylloff - Страница 25

I sommeren 1945 rejste hold bestående af en person fra Modstandsbevægelsen og en person fra politiet, tilhørende den nyligt oprettede politiafdeling »Flygtningeregistreringen«, som senere, da Flygtningeadministrationen blev oprettet, fik benævnelsen »Politiafdelingen under Flygtningeadministrationen«, rundt til samtlige lejre og registrerede flygtninge. Hovedformålet var at finde suspekte personer, der havde gemt sig blandt flygtningene. Alle flygtninge fik ved denne lejlighed et identitetskort udleveret, hvorpå der stod deres navn og deres flygtningenummer. Flygtningenummeret henviste til lister, som holdene udskrev over flygtningene i de enkelte lejre. På listerne stod flygtningene i nummerorden efter registreringsnummeret. Listerne blev derefter afleveret til Tysk Røde Kors, hvor det var meningen, at listerne skulle omsættes i et egentligt flygtningekartotek. Tysk Røde Kors forsøgte at etablere det omtalte kartotek, men kartoteket blev delvis ødelagt ved de selvbestaltede razziaer, som Modstandsbevægelsen foranstaltede, ligesom de mange omflytninger af flygtninge i sommeren 1945 gjorde kartoteket nærmest værdiløst, fordi overflytninger skete som masseflytninger uden oplysninger til kartoteket om, hvem der blev flyttet hvorhen. Det var derfor ikke muligt at holde kartotekskortene ajour mht., hvor en bestemt flygtning opholdt sig.

Da Flygtningeadministrationen blev etableret, blev der oprettet en særlig afdeling kaldet Kartoteket på resterne af Kontoret for Tyske Flygtninge. Leder blev Ralph Holm, som efterhånden oparbejdede et personale på omkring 100 (alle tyske flygtninge) for at holde kartoteket ajour. Han startede imidlertid med at skrotte det kartotek, som Tysk Røde Kors havde påbegyndt, idet han mente at registreringen til kartoteket skulle ske ud fra nogle omfattende 3-fløjede kartotekskort, som han selv havde designet. Kortene skulle udfyldes af flygtningene selv og var samtidig eftersøgningskort, hvor de kunne eftersøge slægtninge. Ved udsendelse af kort til lejrene medfulgte en 5-siders vejledning, om hvordan kortene skulle udfyldes.⁶⁵ Ikke mange af flygtningene var i stand til at udfylde kortene korrekt, og meget få sendte kortene tilbage. I stedet opstod der en underskov af private kartoteker rundt om i lejrene, hvor stamoplysningerne stammede fra lejrens egne og tidligere beboere og oplysninger fra lejrlister fra andre lejre, som flygtninge i de enkelte lejre selv skrev og distribuerede til andre lejre med henblik på at finde pårørende. Der fandtes således store og omfattende kartoteker, bl.a. i Oksbøllejren, Tølløselejren og på et af lazaretterne i København. Først da man i 1946 indførte, at de tyske lejrkontorers personale skulle udfylde Ralph Holms kort, kom der gang i registreringen i Flygtningeadministrationens kartotek, men først fra sommeren 1947 forelå der en nogenlunde korrekt og fuldstændig registrering af de på det tidspunkt tilbageværende flygtninge. De fleste lejre havde dog fra sommeren 1946 oprettet deres eget lejrkartotek. Ved overflytning af flygtninge til andre lejre fulgte kortene med flygtningene til den nye lejr. Mange af disse kartotekskort er bevaret, idet kortene blev afleveret til Flygtningeregistreringen ved normal udrejse til Tyskland, og de findes nu i Rigsarkivet.⁶⁶ Kort fra flygtninge, der udrejste som såkaldt Wehrmachtsangehörige, ca. 50.000 flygtninge, eller til andre lande end Tyskland, få tusinde flygtninge, findes derimod ikke i Rigsarkivet.

Det egentlige Flygtningekartotek blev i 1949 udleveret til Tyskland, hvor det opbevaredes i Stade i nogle år. Det har ikke været muligt at efterspore dets videre skæbne i Tyskland.