Читать книгу Barn eller fjende? - Kirsten Lylloff - Страница 31

I oktober 1942 skrev Baldur von Schirach i et brev til Goebbels: »Zur Behebung der Unterbringungs- und Beschaffungsschwierigkeiten [an geeigneten KLV-Lagerquartieren] sind im Laufe des vergangenen Jahres mit Genehmigung des Führers Verschickungen in die Slowakei, nach Ungarn, Dänemark und Bulgarien vorgenommen worden.«¹²⁷ Det drejede sig dog formentlig kun om en enkelt lejr, Knivsbjerg, som oprettedes i sommeren 1942.¹²⁸ Som en vigtig årsag til oprettelse af lejre uden for Tyskland kan være den af Gerhard Kock beskrevne voksende vanskelighed med at skaffe egnede indkvarteringssteder i Tyskland.¹²⁹ Det har tilsyneladende været meget lidt kendt i den danske befolkning, både samtidigt og senere, at tyske børn blev sendt på lejrophold af mindst 6 måneders varighed i Danmark. En af grundene til denne manglende viden kan være, at tyskerne i Danmark bevidst fortiede lejrenes tilstedeværelse på grund af dårlige erfaringer fra et andet land, Slovakiet, hvor KLV-lejre allerede optrådte fra foråret 1941. I starten havde tyskerne i Slovakiet bragt pressemeddelelser om KLV-lejrene, men Sicherheitsdienst i Wien, som Slovakiet hørte under, kunne i 1941 gentagne gange indberette til Reichssicherheitshauptamt, at lejrene var upopulære blandt den indfødte befolkning, bl.a. fordi man mente, at de forværrede levnedsmiddelsituationen for slovakkerne.¹³⁰

I løbet af foråret 1943 blev yderligere 15 lejre startet i Danmark, og fra 9.- 12. juni 1943 besøgte chefen for Dienststelle KLV i Berlin, Hauptbannführer Grüttner, Danmark, hvor han bl.a. inspicerede de sjællandske lejre. Den officielle indvielse af KLV-lejrene i Danmark skete den 27. juni 1943 ved en samtidig festligholdelse i København og i de enkelte lejre. Werner Best var tilstede i København, og den tale, han holdt her, blev læst op i samtlige lejre. I første nummer af Die Brücke im Norden, Elternbrief der Erweiterten Kinderlandverschickung in Dänemark (Elternbrief Dänemark), et lille tidsskrift, som tilsendtes alle forældre med børn under KLV, kunde Der Beauftragte für die Erweiterte Kinderlandverschickung in Dänemark, Emil Teichmann, i juni 1943 byde velkommen til 1000 børn i de første 16 KLV-lejre i Danmark.¹³¹ Lejrene var beliggende i Sønderjylland og på Sjælland som nedenfor angivet.

Oplysningerne i tabellen er hentet fra de 11 numre af Elternbrief Dänemark. P/D i sidste kolonne står for henholdsvis pigelejr og drengelejr.

Augustoprøret i 1943 satte også sit spor i KLV-lejrene, og Teichmann måtte i oktobernummeret af Elternbrief Dänemark berolige forældrene med, at selvom der var undtagelsestilstand i Danmark, så var der ingen grund til bekymring. Den tyske Wehrmacht og det danske politi sørgede for fortsat ro og orden i lejrene. Der var beretninger fra samtlige lejre, om hvorvidt danskerne havde vist fjendtlighed mod børnene, og kun i en enkelt lejr, Villa Bel Colle i Rungsted, var der udsagn om fjendtlig holdning til KLV-børnene: »Die anfänglich zu Tage tretende feindliche Haltung der Dänen, die sich durch Nachrufen, Anspuchen oder Arbeitsweigerung im Lager äusserte, ist seit Wochen nicht mehr zu bemerken. Die Dänen mit denen wir direkt zu tun haben, wie Kaufleute und Handwerker, sind sehr freundlich und beliefern uns nach Wunsch.«

Lejrene fik jævnligt besøg af prominente tyskere, både dem der mere permanent var i Danmark, som Dr. Best og fru Best, og dem som kun var på kortere besøg. Således besøgte den tidligere leder af Dienststelle KLV i Berlin, Stabsführer der Hitler-Jugend Helmut Möckel, i oktober 1943 flere lejre, og i december 1943 mødtes Feldmarschall Rommel med 350 børn fra de nordsjællandske lejre i Riddersalen på Kronborg.

Som bevis for den tætte ideologiske tilknytning til HJ, kan nævnes, at der i løbet af efteråret 1943 blev holdt to HJ-Unterführer-kurser med 4-6 udvalgte børn fra hver KLV-lejr. Det første for drenge blev holdt i Skt. Petri skoles lejrskole ved Lumsaas i Nordvestsjælland i tiden 10. til 20 oktober 1943. Det anden for piger fandt sted i perioden 30. oktober til 7. november 1943. Det blev holdt i Høvelte, som på det tidspunkt endnu var uddannelsessted for Schalburgkorpset. Pigerne blev indlogeret i Schalburg-Haus, som ifølge en af pigerne i kurset »eigentlich ein Erholungsheim für genesende SS-Männer ist«. C.F. von Schalburg var i det hele taget en af de få samtidige danskere, som blev omtalt i Elternbrief Dänemark. Han beskrives i heroiserende vendinger og forsiden af nr. 9 fra april 1943 prydes af et »germanistisk« portrætmaleri af Schalburg.

I efteråret 1943 måtte de to lejre i Kregme rømmes, da de ikke var egnet til vinterkvarter, og børnene overførtes til Henriksholm Slot ved Vedbæk og til Snekkersten. I januar 1944 sendtes børnene tilbage til Tyskland, de fleste havde været her 7 måneder, men børnene på Knivsbjerg havde været her i 11 måneder. Kort efter indrejste et nyt hold børn.

I november 1943 havde Teichmann store planer om at udvide antallet af KLV-børn i Danmark fra 1000 til 5000 børn, idet han henviste til, at det skulle dreje sig om et »Førerønske«. Teichmann og Landesjugendführer for HJ i Nordslesvig, Blume, havde været til forhandling i Berlin og tilsyneladende givet løfte om at gennemføre udvidelsen. Det skulle ud over nye lejre også ske ved privatindkvartering af 30-40 børn i Sønderjylland.¹³² Dette sidste stødte dog på modstand hos den organisation, Wohlfahrtsdienst Nordschleswig (WN), som ellers organiserede plejeforældre for rekreationsophold for rigstyske børn, og de klagede til organisationen i Berlin, Reichszentrale Landaufenthalt für Stadtkinder, som formidlede udsendelsen i Tyskland.¹³³ Denne organisation klagede videre til Stabsführer Möckel, som godt nok ikke længere var i Dienststelle KLV, men som dog kunne berolige dem med, at kun hvis man ikke kunne skaffe lejre, ville man undtagelsesvis anvende privat indkvartering.¹³⁴ Men samtidig lå der i svarskrivelsen til WN, at WN var forpligtet til at sørge for indkvarteringssteder.¹³⁵

Foruden nye lejre oprettedes fra foråret 1944 to såkaldte »offene Lager« i Sønderjylland. Disse lejre fandtes sporadisk i hele KLV-perioden 1940-1945 og var en midlertidig foranstaltning, når egnede bygninger ikke var til rådighed. Børnene var privat indkvarterede, men blev holdt sammen af fælles undervisning og andre fælles aktiviteter. Ifølge Gerhard Kock hørte de »offene Lager« under NSV, selvom børnene var i alderen 10-14 år.¹³⁶ Der havde tidligere været en enkelt tilsvarende lejr i Løgumkloster, da den normale KLV-lejr var brændt.¹³⁷ Hvornår og hvilken lejr det drejede sig om vides ikke.

Nye lejre i efteråret 1943 og foråret 1944:

Men det var ikke nok for i maj 1944 henvendte såvel Teichmann som lederen af NSDAP-Nordschleswig, Jens Møller, sig til WN og meddelte, at alt var klart til at modtage yderligere 4000 børn, og at 500 af dem skulle anbringes i Sønderjylland, dels i lejre dels i private plejefamilier.¹³⁸ Holdet som var ankommet januar 1944 blev udskiftet i august 1944, og for første gang var det muligt for børn og lærere at forblive i Danmark i en ny 6-måneders periode. I august 1944 kom yderligere ordre fra Reichszentrale Landaufenthalt für Stadtkinder, at det centralt var besluttet, at af de 5000 plejepladser til kortere ophold i Nordslesvig, som WN rådede over, skulle 1000 pladser stilles til rådighed for KLV.¹³⁹ Men der blev uventet hurtigt brug for plejepladserne for i København gav dr. Best i slutningen af august 1944 ordre til, at KLV-børn i lejrene på Sjælland hurtigst muligt skulle evakueres til Sønderjylland mhp. en privat indkvartering af børnene i et ½ år.¹⁴⁰ Hvad der var den udløsende årsag til denne evakuering vides ikke, men det hænger formentlig sammen med den fjendtlige stemning i den danske befolkning efter folkestrejken i Københavnsområdet i sommeren 1944. I perioden 4.9.1944 til 11.9.1944 blev 220 piger og 286 drenge fra 10 sjællandske lejre overført til Sønderjylland. Her blev de indkvarteret hos private familier tilhørende det tyske mindretal i Aabenraa, Tønder, Store Jyndevad, Sønderborg, Haderslev, Højer, Burkal ved Tinglev, Sønder Vilstrup ved Haderslev, Løjt ved Aabenraa og Ubjerg og Sæd ved Tønder. De 45 piger, der var indkvarteret i Burkal, blev allerede 6.9.1944 sendt tilbage til Tyskland. Men få dage efter de sidstes ankomst til Sønderjylland kom en ny ordre fra Berlin, at alle børn skulle sendes tilbage til Tyskland.¹⁴¹ I december 1944 henvendte Teichmann sig igen til WN for at skaffe private plejefamilier i Sønderjylland til ½ års ophold for KLV-børn, idet han regnede med, at børnene igen fik udrejsetilladelse fra Tyskland i begyndelsen af 1945.¹⁴² Igen var WN tøvende grænsende til det afvisende over for henvendelsen og henviste Teichmann til en forhandling direkte med Jens Møller. Men Teichmann stod fast, og i et senere brev til WN skrev han:¹⁴³ »Die Verhandlungen über die Wiederaufnahme der KLV in Nordschleswig laufen z.Zt. und ich hoffe, dass sie in Kürze damit abgeschlossen werden, dass grundsätzlich die Genehmigung zur Unterbringung der KLV in festen Quartieren und in Familienpflegenstellen erfolgen wird. Ich habe heute an Volksgruppenführer Dr. Möller einen entsprechenden Zwischenbescheid gesandt.« I januar 1945, før der var tale om at sende flygtninge til Danmark, blev det efter en forhandling mellem Best og Teichmann vedtaget, at der hurtigst muligt igen skulle oprettes KLV- lejre i de tidligere lejre i Knivsbjerg, Villa Laimun og Villa Lensnack og at der skulle oprettes 3 nye lejre Dk27 Lønsemaj, Dk28 Solbakken og Dk29 Hejsager i Sønderjylland.¹⁴⁴ Teichmann fik reserveret bygningerne til KLV og fik indsamlet det nødvendige udstyr af møbler og brugsgenstande, men begivenhederne overhalede Teichmanns planer og inden børnene ankom til KLV-lejrene var Sønderjylland ved at blive fyldt med flygtninge. Villa Laimun og Villa Lensnach i Aabenraa blev af Bests Beauftragte i Sønderjylland, dr. Haensch, inddraget til henholdsvis fødeklinik og lazaret for flygtningene, hvad der forbitrede Teichmann, og han forsøgte på forskellig måde at sabotere dette. Blandt andet sendte han et brev til KLV-hovedkvarteret i Berlin, hvor han beklagede sig over, at inventaret i de 2 hjem var blevet beslaglagt af dr. Haensch.

Der mangler en del korrespondance for 1945 i det det tyske mindretals arkiv, som er det eneste sted, jeg har kunnet finde oplysninger om KLV-lejre i Danmark. Derfor er der meget få tilgængelige oplysninger om KLV-børn i 1945 her i landet. Dog ved vi, at det så sent som 30. marts 1945 blev meddelt Volksgruppenamt i Aabenraa, at Reichsjugendführung foruden de 250 KLV-drenge, som på det tidspunkt var anbragt i Sønderjylland, planlagde at sende 5000 KLV-børn til Danmark.¹⁴⁵ Fra gesandtskabet i København sendte man straks en person af sted til Berlin for i hvert fald at standse overførsel af KLV-børn de næste 14 dage, fordi man mente at flygtningeaktionen så ville være afsluttet. På det tidspunkt var 1000 KLV-børn allerede på vej til Danmark. Om man nåede at stoppe dem ved vi ikke. Vi ved dog, at ved Kapitulationen var der en KLV-lejr med 100 drenge på Kregme Badehotel, og at der 23. april 1945 i Sønderjylland fandtes KLV-lejre på følgende lokaliteter:¹⁴⁶

Standortbereich	Stednavn	Antal
Kolding	Skamlingsbanke HotelGrønningshoved børnehjemGrænseborgenHejlsminde BadehotelBinderup Strand feriehjem	583
Aabenraa	Knivsbjerg Solbakken pr. Varnæs	39 48
Sønderborg	Baltica i Høruphav, Als Lønsemaj, Als	71 45
Tønder	Bredebro Hohenwarte147	37 120
I alt	943

De 2 sidste lejre (Bredebro og Hohenwarte) er behandlet i et særligt kapitel.

I en anden opgørelse, som stammer fra regnskaber fra det tyske mindretals Flüchtlinghilfswerk fra april 1945, er yderligere nævnt følgende KLV-lejre: Hejsager Strand ved Haderslev med 31 drenge, Vedbæk, Fynshav og Toftlund, de sidste 3 uden nærmere angivelser. Ved den sidste opgørelse fra 14. august 1945 fra det endnu fungerende Flüchtlingsbetreuung i Sønderjylland er opført samtlige lejre i området, bortset fra Koldingområdet, med angivelse af flygtninge i hver enkel lejr.¹⁴⁸ Der er dog ikke angivelse af om det er KLV-lejre. Lejren i Høruphav er tilsyneladende omdannet til en storlejr med 534 flygtninge, og foruden Lønsemaj er nævnt de 3 andre KLV-lejre på Als, som forblev samlede drengelejre, Notmark, Skovby og Østerby. Hejsager Strand, Binderup Strand og Grænseborgen forblev for et længere tidsrum efter Kapitulationen drengelejre, men hvad der skete med de andre KLV-lejre, vides ikke. Formentlig blev de opslugt i større lejre.

Der har sikkert været andre KLV-lejre i resten af Danmark, men der er ingen lignende opgørelser fra andre landsdele, så vi ved det ikke.

Det synes kun at være drenge, der er kommet til Danmark på denne måde, selv om der i Tyskland var lige mange drenge og piger i KLV-lejre. Dette er så påfaldende, så man får mistanke om, at der ligger en bevidst politik fra tyskernes side til grund: at bringe drenge = fremtidens soldater i sikkerhed for den russiske fremrykning.

Hvornår disse godt 1000 børn var kommet til Danmark, ved vi ikke, men det er sandsynligt, at i hvert fald 250 af dem var indrejst i begyndelsen af 1945 inden den store flygtningestrøm satte ind i slutningen af marts 1945.

Vi ved derimod med sikkerhed, at ud over de ovennævnte lejre, blev KLV-børn fra Berlin i de allersidste dage af krigen evakueret fra deres lejre i Nordtyskland til Danmark, hvor de under betegnelsen Berlinerbørnene blev interneret nogenlunde samlet af de danske myndigheder, indtil de i 1947 vendte tilbage til Tyskland. Deres ophold i Danmark er bedre dokumenteret i arkiverne end de andre KLV-børns.

I slutningen af april 1945 endte striden mellem Haensch, Bests udsending i Aabenraa til at lede flygtningeforsorgen, og KLV i Danmark med, at sidstnævnte blev nedlagt og KLV-lejrene overgik herefter til Bests flygtningeforsorg. Selv om vi ikke ved, hvornår børnene kom til Danmark, er der dog ingen tvivl om, at mange af de børn, der endte i Danmark, i årevis havde været anbragt i KLV-lejre fjernt fra deres hjem.

Der er ingen sikre angivelser af antallet af børn i 1943 og 1944, men i Elternbriefe Dänemark er tallet 1000 børn ad gangen i Danmark flere gange nævnt, men fra 1944 drejede det sig formentlig om mere end 1000 børn. Hvor mange vides ikke, men de 5000, som man diskuterede sidst på året 1943, har det dog med sikkerhed ikke drejet sig om.