Читать книгу Sanselig senmiddelalder - Pil Dahlerup - Страница 23

GRAMMATIKKER OG ANDRE SKOLEBØGER

Оглавление

Remigius seu dominus quae pars, Stephan Arndes, Slesvig 1486.

Fundamentum in grammatica, Gotfred af Ghemen, København 1493.

Regulæ fundamentales artis grammaticæ, Gotfred af Ghemen, København 1493.

Donatus minor, Gotfred af Ghemen, København efter 9.7.1493, senest 1495].

Christiern Pedersen: Vocabularium Latino-Danicum, uvis bogtrykker, Paris 1510, genudgivelser: Heinrich Quentells sønner, Köln 1514, Melchior Lotter, Leipzig 1518 (udg. Henrik Smith).

Joh. Murmellius: Opuscula duo, Valent. Schumann, [Leipzig] 1516.

Joh. Murmellius: De latina constructione, Joh. Bugenhagen: Regulæ grammaticales, Joh. Despauretius:

Rudimenta, udg. af Chr. Torkelsen [Morsing], Poul Ræff, [København] 1519.

Laur. Corvinus: Latinum ideoma, Michaelisbrødrene, Rostock 1519.

Henrik Smith: Hortulus synonymorum, Melchior Blumme, København 1520.

Johannes Murmellius: Opuscula duo, Valentin Schumann, [Leipzig] 1520.

Peder Låle: Parabolæ, Gotfred af Ghemen, København 1506 og 1508, Christiern Pedersen, Paris 1515.

Latinske skolebøger fylder en del blandt de første danske bogtryk. Her ses både bøger fra middelalderen og nye humanistiske lærebøger, der søgte at indføre et klassisk inspireret latin i stedet for middelalderens ”munkelatin”.

Remigius (1486) er en kendt middelalderlig latinsk skolegrammatik. Den tillægges enten benediktinermunken Remigius fra Auxerne i 800-tallet eller abbed Remigius fra klostret Meltlach ved Trier fra slutningen af 900-tallet. Den er trykt af Stephan Arndes med samme gotiske skrift og i samme år som Missale Slesvicense. Bogen fra 1486 er gået tabt, men den kendes i senere udgaver. En 1521-udgave er forsynet med et træsnit, der forestiller en undervisende skolemester med ris i hånden. Fundamentum og Regulæ (1493) udgør tilsammen en fuldstændig latinsk grammatik. De var i Europa meget brugte skolebøger og er formodentlig indført i Danmark af den initiativrige kannik Peder Albertsen (d. 1517). Han medvirkede til oprettelsen af Københavns Universitet i 1479, hentede de første forelæsere hertil fra Köln og blev den første prokansler. Han deltog i grundlæggelsen af universitetsbiblioteket i 1482, og han stillede sin kannikegård til rådighed for den første fastboende bogtrykker i Danmark, Gotfred af Ghemen (d. ca. 1510). I den ene af de to latinske grammatikker meddeles det, at den er trykt i Peder Albertsens gård, i den anden at han har bekostet udgivelsen.

Christiern Pedersen udgav en latinsk ordbog i 1510, Vocabularium Latino-Danicum; den betragtes som indledningen til humanisternes latinske fremstød i Danmark. Ordbøger ser ikke ud til tidligere at have eksisteret i Danmark. Forbilleder for bogen er helt igennem udenlandske, og den rummer ca. 13.000 opslagsord. Christiern Pedersens forfatterskab fremgår gennem bogstaverne CP, som er anbragt i et træsnit. Bogen blev genoptrykt flere gange. Johannes Murmellius (1480-1517) var hollandsk humanist og skolemand; han udgav en række meget brugte skolebøger på latin, som også fandt vej til Danmark. Den tyske reformator Johannes Bugenhagen (1485-1558), der fik stor betydning for den lutherske reformation i Danmark, var i sin ungdom lærer, senere rektor, i den polske by Treptow an der Rega; han underviste her i latin. Han gjorde i 1512 bekendtskab med Murmellius. Johannes Despauterius (1480-1520) var en flamsk humanist. Han blev magister i Louvain og underviste siden her. Han udgav en række latinske grammatikker, der i flere århundreder frem blev standardbøger i latinundervisningen. De tre Johannes’ers bøger blev udgivet samlet af den danske humanist Christian Torkelsen Morsing (ca. 1485-1560). Han havde studeret ved universitetet i Louvain og var magister og baccalaur i kejser- og kirkeret. Hjemvendt blev han rektor ved Vor Frue Skole i København (den senere Metropolitanskole) og derfra kaldet til professor ved universitetet; han var her rektor 1522-1523. En latinsk parlør finder man i Laurentius Corvinus’ Latinum ideoma (1519). Det var en udbredt genre i tiden og gengav i dialoger mellem skoledrenge dagligsprogets latin. Undervisningssproget var jo dengang latin, og disse parlører giver et indblik i datidens dagligdag for skoledrenge.

Laurentius Corvinus (ca. 1462-1527) studerede og underviste ved universitetet i Krakow. Henrik Smith (d. 1563) var født i Malmø; han studerede i Rostock og genudgav i udlandet en række af Christiern Pedersens bøger. Selv forfattede han Hortulus synonymorum. Hans studiekammerat Petrus Parvus (d. 1559) gav i sit forord til bogen en begejstret skildring af de humanistiske studier i udlandet og håbede på, at lignende studier ville opstå i Danmark. Henrik Smith blev siden mest kendt for sine lægebøger.

Peder Låles ordsprog blev udgivet tre gange i perioden (Dahlerup II 1998, s. 319-325). Udgivelserne opregnede hvert ordsprog på dansk og på latin og var tydeligt skolebøger. De var ikke som Erasmus af Rotterdams berømte Adagia, der udkom i talrige udgaver fra 1500, refleksioner over gammel visdom.

Sanselig senmiddelalder

Подняться наверх