Читать книгу Sanselig senmiddelalder - Pil Dahlerup - Страница 38

Måske er det ikke tilfældigt, at ordet utopi blev opfundet i de forventningsfulde første årtier af 1500-tallet. Ordet er dannet ved et ordspil mellem u-topia (ikke-sted) og eu-topia (godt sted); det betyder altså et godt sted, som ikke findes.

Ordet blev opfundet af Thomas More; han brugte det om en stat, hvis politiske, sociale og kulturelle forhold var idealt indrettede. En sådan utopi kan betragtes som udtryk for den menneskelige bevidstheds overskridende evne. ”Uden en levende bevidsthed om uudnyttede muligheder, om ”utopiske” alternativer stivner et samfund”, skrev Villy Sørensen (1993) i sit forord til den danske oversættelse af Thomas Mores Utopia. Modsætningen til utopi er dystopi, der betyder et fiktivt dårligt sted som f.eks. Aldous Huxleys Fagre nye verden (1932).

Beslægtet med utopier er drømmelande og slaraffenlande; men i modsætning til utopier strider deres indretning mod naturlovene; de kan således indeholde bjerge af guld, kilder til evig ungdom og fabelmennesker og fabeldyr. Guldalderriger findes ikke mere. De er nostalgiske forestillinger om tidligere ideale tilstande og steder.