Читать книгу Sanselig senmiddelalder - Pil Dahlerup - Страница 29

Modus confitendi, Gotfred af Ghemen, København ca. 1500 [kun bevaret i afskrift].

Jesu barndoms bog, Gotfred af Ghemen, København 1508.

Gudelige bønner, Gotfred af Ghemen, København 1509.

De femten steder Vorherre tålte sin pine, Gotfred af Ghemen, København 1509.

De femten tegn før dommedag, Gotfred af Ghemen, København 1509.

Lucidarius, Gotfred af Ghemen, København 1510.

Sjælens kæremål på kroppen, Gotfred af Ghemen, København 1510.

Ars moriendi, indbundet sammen med Sjælens kæremål på kroppen.

Historie om Jon Præst, Gotfred af Ghemen, København 1510.

Christiern Pedersen: At høre messe, Jodocus Badius, Paris 1514, genudgivet af Henrik Smith, Melchior Lotter, Leipzig 1517.

Christiern Pedersen: Vor Frue tider, Jodocus Badius, Paris 1514 og genudgivet af 1517 Henrik Smith, Melchior Lotter, Leipzig 1517.

Bønnebog. Uvist trykkested [Tyskland, før 1514].

Hr. Michael: De vita hominis, Poul Ræff, København 1514.

Hr. Michael: De creatione rerum, Poul Ræff, København 1514.

Hr. Michael: Expositio super rosario beatæ Mariæ virginis, Poul Ræff, København 1515.

Christiern Pedersen: Epistler og evangelier, som læses alle søndage (”Jærtegns-Postil”), Jodocus Badius, Paris 1515; genudgivet af Henrik Smith, Melch. Lotter, Leipzig 1518.

I 1500-tallets begyndelse ser man overalt i Europa den såkaldte ”folkefromhed”, også kaldet devotio moderna. Denne åndelige fornyelsesbevægelse opstod i Holland i slutningen af 1300-tallet, igangsat af Gerrit Groote (1340-1384), og var i løbet af 1400-tallet udbredt over hele Europa. Centralt i folkefromheden stod Jesus som person. Man levede sig ind i de forskellige stadier og scener i hans liv, søgte til skrifter, der udfyldte evangeliernes huller i biografien, og prøvede selv at efterfølge Jesus i hans livsførelse. Folkefromheden var optaget af det konkrete. Det var den fysiske person Jesus i hans konkrete livssituationer, man forestillede sig. De fromme mennesker sluttede sig ofte sammen i broder- eller søsterskaber, der boede i fælles huse og ernærede sig ved forskellige former for håndens arbejde, f.eks. kopiering og indbinding af bøger, syning og tømrerarbejde; tiggeri var strengt forbudt. Brødrene og Søstrene af Fælleslivet var det vigtigste af disse selskaber. Sammenslutningerne lagde vægt på almindelig fromhed, men gik ikke til yderligheder i mystik eller askese. Det nye og tidstypiske var den opfattelse, at Kristi efterfølgelse kunne praktiseres individuelt af ganske almindelige mennesker gennem et flittigt og velordnet liv i den sekulariserede verden. Folkefromheden underbyggedes ved forskellige skrifter, af hvilke Thomas af Kempis’ (1380-1471) Imitatio Christi var den vigtigste. Dertil kom katekismer, meditationer, helgenlegender, religiøse dramaer, skriftebøger, bøger om dødsforberedelse, liturgiske bøger og diverse teologiske traktater. Alle former for visuel fremstilling af Jesus, Maria og helgener indgik i folkefromheden, f.eks. små statuetter, souvenirs eller relikvier fra pilgrimsrejser og malede andagtsbilleder.

Fig. 11 · Lucidarius, Gotfred af Ghemen, 1510

HER BEGYNDES LUCIDARIUS Jesus Kristus med sin nåde der os skal både styre og råde styre han min tunge til frem at føre de ord der gudelig er at høre give han mig det at skrive og lære det hannum må være til lov og ære.

Et andet center for folkefromhed var Böhmen. Devotio bohemica fik stor betydning for Vadstena Kloster og derigennem også for nogle danske senmiddelalderlige tekster.

De første trykte danske bøger udbredte og støttede denne folkefromhed. Messens forløb og god opførsel i kirken blev forklaret i Christiern Pedersens At høre messe (1514). Den middelalderlige europæiske oplysningsbog Lucidarius (1510) blev trykt; også den indeholdt en gennemgang af messen samt af forskellige centrale religiøse spørgsmål, som f.eks. skabelse og dommedag, treenighed, himmel, skærsild og helvede. Den havde også et afsnit om geografi og mærkelige menneskeracer (se Dahlerup 1998, I s. 487-500 samt kapitlet ”Deformationer”). Senmiddelalderen var præget af en række forskellige andagtsformer. Vor Frue tider (1514 og 1517) indeholdt tidebønner, herunder en del bønner til Maria. Hr. Michaels rimværker om skabelsen, om menneskets levned og om rosenkransen var opstået i Odense i 1490’erne i det fromme miljø omkring dronning Christine (1461-1521). Disse bøger blev trykt i 1514 og 1515, titlerne og nogle henvendelser til gejstlige er på latin, resten er på dansk (Dahlerup 1998 I, s. 519-531 samt kapitlet ”Rosenkransen”). De femten steder, Vorherre tålte sin pine (1509) er en korsvejsandagt, beregnet til at bedes ved billeder af de forskellige stationer på Jesus’ passionsvandring (se ”Bønner til en såret krop”). En bog blev udgivet med Gudelige bønner (1509). Til alt dette kommer den store mængde bønner, der blev nedskrevet i tidens bønne- og tidebøger, men først trykt i 1900-tallet. Af de mange forskellige slags bønner kan fremhæves bønner til Jesus’ sårede krop, rosenkransbønner, skriftemålsbønner og forbønner (se kapitlerne ”Bønner til en såret krop”, ”Rosenkransen” og ”Sjæleføde og sjælemedicin”). Jærtegns-Postillen (1515, 1518) var Christiern Pedersens oversættelse til dansk af årets epistler og evangelier med dertil hørende prædikener og exempla (se kapitlet ”Sjæleføde og sjælemedicin”). Modus confitendi (ca. 1500) indeholdt forskellige spørgsmål, som præsten under skriftemålet kunne stille til den skriftende, samt lister over forskellige synder (se ”Sjæleføde og sjælemedicin”). Jesu barndoms bog (1508) blev i de kommende århundreder den mest læste bog i Danmark. Titlen stammer fra protestantisk tid; den tabte titel fra 1508-trykket har formodentlig været noget i retning af ”Maria og Jesus” eller måske som en tysk udgave ”Marias liv” (se Dahlerup 1998 I, s. 274-277). De femten tegn før dommedag (1509) indfanger tidens dommedagsforestillinger. Sjælens kæremål på kroppen (1510) indeholder en samtale mellem en afdød krop og dennes sjæl (Dahlerup 1998 I, s. 296-305). Sammen med denne bog er indbundet en ars moriendi, dvs. vejledning til en god og rolig død (se ”Sjæleføde og sjælemedicin”). Den religiøse utopi eller fantasi fik næring i Historie om Jon Præst (1510) og Mandevilles rejse (se ”Utopier og drømmelande”).

Fig. 12 · Rimkrøniken, 1495 · Rimkrøniken er den første bog trykt på dansk sprog. Trykkeren var Gotfred af Ghemen.

Fig. 13 · Jærtegns-Postillen, 1515 · Christiern Pedersens prædikensamling indeholdt oversættelser af kirkeårets epistler og evangelier og prædikener herover. Men bogen fik i folkemunde navn efter de indlagte ”jærtegn”, dvs. mere eller mindre mirakuløse eksempler til efterfølgelse eller til advarsel, mest det sidste.