Читать книгу Sanselig senmiddelalder - Pil Dahlerup - Страница 42

Alf Härdelin (1998) har argumenteret for, at skabelsen af det kristne samfund, societas christiana, var den overordnede utopi i Birgitta af Vadstenas (1303-1373) værk. Hun var, mener Härdelin, primært en visionær samfundskritiker og blot sekundært mystiker, teolog, arkitekt, klostergrundlægger og forfatter. Hun ville skabe en ”ny vingård” her i verden, og den kirke, hun ville lade bygge i Vadstena, skulle være et miniaturebillede af det kristne samfund, hun forestillede sig. Hun så, som så mange andre i senmiddelalderen, dette kristne samfund som en stor krop, hvor alle dele var forbundne, alle forskellige, men alle vigtige for helheden. Hendes kirke skulle indrettes for tre forskellige hovedgrupper: Nonnerne repræsenterede det kontemplative liv; de havde en plads i kirken på et plateau højt over gulvet, brødrene repræsenterede kombinationen af kontemplativt og aktivt liv; de havde deres plads i koret med skriftestole og kommunionsluger, og kirkens midterskib var beregnet for lægfolk og pilgrimme. Hver gruppe kom ind og ud af kirken gennem deres særlige port: tilgivelsens port for pilgrimme og lægfolk, forsoningens og nådens port for brødrene, nådens og herlighedens port for nonnerne. Disse tre grupper med hver deres plads og funktion i Vadstena Klosterkirke kan ifølge Härdelin opfattes som et symbol både for kirken og for samfundet i det hele taget. Det er en variation over forskellige middelalderlige stænderinddelinger: de bedende, de kæmpende, de arbejdende. Således beskriver Jesus ifølge Birgitta de tre porte i Vadstena Klosterkirke og de opgaver, der tildeles de tre grupper, der går gennem disse porte:

Fig. 20 · Vadstena Klosterkirke · Birgitta af Vadstena (1303-1373) var også arkitekt. I sine visioner så hun, hvordan Blå Kyrkan i Vadstena skulle bygges. På det store gulvrum var der plads til de mange pilgrimme, i koret holdt brødrene til, og for nonnerne var der et særskilt plateau over gulvet. Denne inddeling kan ses som Birgittas utopi for en samfundsordning med særlige opgaver og særlig plads til hver stand.

Den første skal kaldes Tilgivelsens port. Gennem dem må alle verdensmennesker gå, for hver og en, som går ind gennem denne port med sønderknust hjerte og med vilje til at forbedre sig, skal få hjælp i fristelser, styrke til at gøre det gode, andagt i sin bøn, tilgivelse for sine synder og visdom i sine handlinger. Derfor skal denne port ligge mod øst, for den guddommelige kærlighed skal stå op for dem, som træder ind gennem den, og troens lys skal styrke dem.

Den anden port skal kaldes Forsoningens og Benådningens port. Gennem den skal brødrene gå ind i deres kor, for gennem deres bønner og tro kan synderne nærme sig Gud og rigets tilstand forbedres og Guds vrede mildnes. Derfor skal denne port ligge mod vest, for gennem deres bønner skal djævelens magt dødes og udryddes hos mange mennesker, så at han ikke længere formår at friste så meget, som han vil.

Den tredje port skal kaldes Nådens og Herlighedens port. Gennem den skal søstrene gå ind, for hver søster, som går ind gennem denne port med sønderknust hjerte og med den ene hensigt at behage Gud, skal i dette liv få den nåde at gå fra dyd til dyd, hun skal køle sig under fristelser og i det kommende livs herlighed. Derfor skal denne port ligge mod nord, for lige som ondskabens kulde vælder frem fra djævelen, skal overflydende velsignelse og Helligåndens hede udgydes over dem, som går ind gennem denne port, og den guddommelige kærligheds glød mere og mere strømme ud over dem.

(Birgitta af Vadstena: Bifogade Uppenbarelserna, kap. 31, Härdelin 2004, s. 209f).

Almindelige mennesker skal bidrage til utopien om det kristne samfund ved at angre deres synder og vise vilje til at forbedre sig. Brødrenes opgave er gennem deres forbønner at bringe mennesker nærmere til Gud, og nonnerne skal sætte hele deres liv ind på at behage Gud.

Ved Basel-koncilet 1431 blev der vedtaget en autoriseret latinsk version af Birgittas Uppenbarelser. De blev første gang trykt i 1492. Fra dansk middelalder er bevaret fem fragmenter af oversættelser til dansk. Der kan have eksisteret en fuldstændig oversættelse (se herom Dahlerup I, 1998, s. 341f). Under alle omstændigheder har Birgittas Uppenbarelser været kendt i dansk senmiddelalder, ikke mindst gennem de to birgittinerklostre i Mariager og Maribo. Til dem var en række lægfolk knyttet gennem de såkaldte ”broderskabsbreve”. Fra Vadstena stammer desuden en stor del af tidens øvrige religiøse litteratur. Poul Helgesen citerede gang på gang Birgitta i sine skrifter. Hun var for ham den store ”profetinde”, der visionært havde udformet en samfundsutopi og profetisk forudsagt konsekvenserne af dystopien. Hun repræsenterede sammen med Erasmus af Rotterdam det ideal for et kristent samfund, som Poul Helgesen kæmpede for og gav udtryk for i sine skrifter fra 1520’erne. Pax et concordia [Fred og enighed] har Kaare Rübner Jørgensen (2007) kaldt denne utopi. Poul Helgesen oversatte desuden Erasmus af Rotterdams fyrstelære, der så at sige er en beskrivelse af opdragelse som et middel til at nå det ideale samfund (se kapitlet ”Humanisme”).