Читать книгу Sanselig senmiddelalder - Pil Dahlerup - Страница 39
UTOPI SOM LITTERÆR GENRE
ОглавлениеEn tekst er en utopi, når den skildrer en idealstat, hvortil der ikke kendes en geografisk parallel. Genren utopi kan altså bestemmes gennem ydre kriterier. Men den er også kendetegnet ved indre. Af disse er en række modsætninger det mest påfaldende, bl.a. – som påpeget af Glauser og Kiening (2007) – modsætningen mellem ubestemthed og bestemthed. Thomas More henlægger således sit Utopia i al ubestemthed til et sted i Atlanten, men han beskriver med største nøjagtighed dette ubestemte sted. En utopi vil også være en samtidskritik og oprette en modsætning mellem det ideale og det reale, dvs. mellem det fremstillede utopiske samfund og det faktiske samfund, hvori skildringen er produceret. En utopi kan også bygge på en modsætning mellem det, der siges, og måden det siges på. Thomas Mores Utopia er fuld af ironi, således at læseren kan blive i tvivl om, hvorvidt forfatteren står inde for den utopi, han fremsætter.