Читать книгу Sanselig senmiddelalder - Pil Dahlerup - Страница 44

Det nye testamente

I antikken var Asien i Europa kendt gennem sparsomme og ofte fejlagtige geografiske værker samt fra fiktion, herunder især Alexander-romanen (begyndelsen af 1100-tallet). Ifølge disse beretninger var Asien et fabelland af rigdom og underfulde dyr og planter. Billedet understøttedes af de varer, som fra Indien kom til Europa, nemlig ædelsten, kobber, silke, dyre træsorter og krydderier. Med udbredelsen af kristendommen kom kristne elementer ind i Asien-fortællingen. Centralt står beretningen om De vise mænd fra Østerland fra Det nye testamente, Matt 2,2-12.

Der er mange bemærkelsesværdige elementer i denne fortælling, først og fremmest disse hedenske vismænds umiddelbare åbenhed over for kristendommen. De ved besked om fødslen af det jødiske kongebarn, de finder det og tilbeder det før alle de højtstående jøder selv; de er nemlig hos Herodes. Vismændene synes som hyrderne på marken udvalgte til at modtage budskabet først af alle. De har rejst langt og er hovedrige, men de bliver hverken vrede eller forargede over de fattige forhold, de finder barnet i. De er også lydhøre over for fare. De finder ”en anden vej” tilbage til Østerland og sørger derved for ikke at skade hverken den nyfødte eller sig selv.

Det er en mærkelig fortælling, og den har da også trukket lange spor efter sig. Der opstod legender, som gjorde vismændene til hellige konger med navnene Casper, Balthasar og Melchior, den ene af dem lod man komme fra Etiopien og være sort. Apostlen Thomas, der mentes at have haft et apostolat i Indien, skulle have døbt dem 40 år efter Jesus’ fødsel. Derefter blev de ifølge traditionen ordineret som præster. De mentes at være døde i Armenien år 54, at være blevet henholdsvis 109, 112 og 116 år og at være gravlagt ved Jerusalems mure. Konstantin I’s moder, Helena, fik efter en pilgrimsrejse i 325 deres påståede relikvier flyttet til Konstantinopel. Senere kom de til Milano, og de endte 1164 i et fornemt gyldent relikvieskrin i Kölns domkirke. Milano fik dog lov at beholde nogle af disse relikvier.

Der var faktisk kristne i Asien, nemlig nestorianerne, efterkommere af den græske patriark i Konstantinopel Nestorius (d. 451), der af kirkemødet i Ephesus 431 blev erklæret for kætter og sendt i eksil. Nestorianerne mente, at Kristus havde to adskilte naturer, en guddommelig og en menneskelig. De udbredte kristendommen gennem missionærer på adskillige steder fra Persien til Indien og byggede kirker og klostre. Fra tid til anden nåede beretninger om denne kristne mission i Asien til Europa, og den apokryfe fortælling om apostlen Thomas’ mission i Indien stammer sandsynligvis fra sådanne beretninger om nestorianerne.

De hellige tre konger i dansk senmiddelalder

Kongerne fra det fjerne Østerland blev folkekære idealer i senmiddelalderen. De ses på mange kalkmalerier og altertavler, og der oprettedes altre og kapeller til dem, bl.a. Hellig Tre Kongers Kapel i Roskilde (Kaspersen 2007). De optræder hos Christiern Pedersen (ca. 1480-1554) i hans Jærtegns-Postil (1515), hvor der findes oversættelse af Matt 2,2-12 og derudover prædiken, udlægning og exempla. I sin oversættelse af evangelieteksten får Christiern Pedersen tre gange sagt ”Østerrige”, mod én gang ”Østerland” i evangeliet. Christiern Pedersen fremhæver i sine prædikener kongerne som eksempler på visdom, inderlighed og fromhed. Deres visdom er, at de straks har forstået, at barnet i Betlehem er Guds søn, i modsætning til de vantro jøder og kætterne. De hellige tre kongers inderlighed ser Christiern Pedersen i deres offervilje. De må have vidst, skriver han, at Herodes var en mægtig og egenrådig konge, og alligevel spurgte de ham frygtløst, hvor jødernes konge var. Kongernes fromhed viser sig ved, at de trods deres højhed og rigdom bøjer knæ, tilbeder og ofrer til barnet. Christiern Pedersen spørger her, hvordan det kan være, at kun de fattige efterfølger kongerne i denne fromhed, mens de rige i al deres stads er for fine til at falde på knæ og er bange for at tabe deres hovedpynt, hvis de bøjer hovedet.

Christiern Pedersen gør meget ud af sin udlægning af De hellige tre konger; han finder således en forklaring på, at de så hurtigt kunne nå frem, når rejsen fra Østerland til Betlehem normalt tog et år. Han kommer også med allegoriske udlægninger af deres gaver. Kongerne har gjort stort indtryk på Christiern Pedersen; de optræder gang på gang i hans prædikener og exempla i Jærtegns-Postillen. Også fromme lægfolk har bedt til kongerne. Bønnerne i Middelalderens danske Bønnebøger viser, at opfattelsen af dem har været ret konstant. Overalt henvender den bedende sig til disse konger pga. deres umiddelbare accept af Jesus, deres mod, ydmyghed, kærlighed og offervilje.