Читать книгу Sanselig senmiddelalder - Pil Dahlerup - Страница 50

Ifølge kalkmaleriregistranten er der i 53 (dengang) danske kirker billeder af paradis. Det vil sige, at mange kirkegængere har haft mulighed for at se paradis for sig som et konkret sted. Udformningen er forskellig. Det gamle testamente har leveret mange motiver, hvor paradisets have vises som baggrund i form af træer eller blomster: skabelsen, Eva, der kryber frem af Adams side, syndefaldet, uddrivelsen og frelste sjæle i Adams skød. Inspireret af Det nye testamente har malerne vist den opstandne Jesus, Marias himmelkroning, de saliges dans, englekorenes sang og meget mere. Paradis kan også fremstilles som en borg med mur omkring. I nærværende sammenhæng er kalkmalerier af rene paradishaver det mest interessante. Her har man ligefrem i kirkerummet kunnet opleve, at man var indesluttet i et grønt og frodigt paradis. Den såkaldte ”Musikstue” i karmeliterklostret i Helsingør rummer en sådan paradishave. Den beskrives i Danske kalkmalerier (1992) således:

Fig. 23 · Musikstuen i Helsingør Karmeliterkloster, 1520 · Vægge og hvælvinger i den såkaldte musikstue i Helsingør Karmeliterkloster er dækket af kalkmalerier forestillende en paradishave. Grønt løv og farvestrålende blomster og frugter slynger sig mellem hinanden, engle musicerer, små vildmænd kigger ud gennem det grønne. Opholdt man sig her, må man have følt, at man allerede var i paradis.

I musikstuen har munkene kunnet føle sig hensat til Paradisets Have. Samtlige hvælv og ribber er dækket af grønne ranker, der snor sig kunstfærdigt ud og ind og omkring hinanden. Kødfulde blade, vældige fantasiblomster, frugtknuder og kuglerunde frugter demonstrerer en overvældende frodighed, hvori gule fugle dukker op overalt. I hver af midthvælvets fire kapper skimtes som i et fikserbillede en engel, som musicerer på et instrument. Med deres harpe, gige, lut og trompet danner de en himmelsk englekvartet …

(Jenny Flensborg: Kalkmalerierne i Sct. Mariæ Kirke og Vor Frue Kloster, 1999, s. 58).

Det hører med til beskrivelsen, at små vildmænd frit bevæger sig rundt i alt det grønne. Disse kalkmalerier dateres til 1520. Det er på samme tidspunkt, at lignende paradishaver dukker op i andre danske kirker, således i Birgitta-kapellet i Roskilde og i Løjt Kirke. Også her snor løvranker sig ud og ind, i Løjt udgår de fleste af dem fra dyrehoveder eller narremasker. Op af en enkelt blomsterkalk vokser to sammenslyngede svanehalse. Søren Kaspersen (1992) tolker disse rankefyldte kirkerum således:

Det er nærliggende at se denne betoning af vegetation og grønne vækster som en nordisk parallel til de italienske renæssanceideer, at se kirkerummets omdannelse til en paradisisk have som en resonans af de stærke krav og forhåbninger om reform af kirke og samfund, der præger tiden op mod reformationen. Det er på Christian II’ s og reformkatolicismens tid, fænomenet sætter sig igennem i Danmark … (Søren Kaspersen: ”Paradishave og kirkereform”, i Haastrup 1992, s. 231).

Man kan tilføje, at disse forventningsfulde paradishaver også har plads til humor i form af vildmænd, narre og sjove dyr. De bemærkelsesværdige billeder bekræfter den utopiske dimension af den sene senmiddelalder.