Читать книгу Sanselig senmiddelalder - Pil Dahlerup - Страница 58

Teksteksemplerne har vist, at der i senmiddelalderen fandtes forskellige forestillinger om bedre verdener. Karakteristisk nok fik de alle form som konkrete steder, hvor det var godt at være. Utopierne var af forskellig kvalitet, men de hører med til en eftertids kortlægning af senmiddelalderlig mentalitet. Den havde lyse sider.

En social utopi som Thomas Mores ses ikke i dansk senmiddelalder, men – som det skal vises i kapitlet om ”Humanisme” – var der utopiske forestillinger med samfundsperspektiv i de humanistiske tanker om opdragelse og folkelig oplysning. Utopier om et bedre samfund bygget på kristelige værdier stod Birgitta af Vadstena og hendes danske efterfølgere for, herunder Poul Helgesen. Som noget specielt (sen)middelalderligt er perioden præget af forestillinger om et Østerland, der forener kristelig fromhed med verdslig rigdom, hvad danske rigmænd ifølge prædikanterne kunne lære af. Forestillinger om lyksalighedens øer forekommer i folkeviserne som rene lokkemidler for forførere. Tidens dybestliggende utopier er udtrykt i kristne forestillinger om paradis og himmel. De betegner en dimension i tilværelsen, som næppe noget menneske i datiden har levet foruden. Christiern Pedersen nævner i sin Jærtegns-Postil, at nogle er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved helvedes eksistens. Paradis og himmel rørte ingen skeptikere ved. Det kan for vore dage tilføjes, at ”Himlen har klaret sekulariseringen bedre end helvede” (Borgehammar 2007, s. 32). Ifølge en undersøgelse fra 2006 tror hver tredje svensker på himlen, men næsten ingen på helvede.

For en litterær betragtning er de forskellige utopiske forestillinger et udtryk for den fantasi, som er så karakteristisk (sen)middelalderlig. Blandt alle de forestillinger om død og dom, som også præger tiden, er det væsentligt at pege på dette modtræk. Man kan også fremhæve, med især Mandevilles rejse i tankerne, at komplicerede fiktionsproblematikker ikke blot er nyere fænomener, men findes i fuldt flor allerede her. Endelig har de religiøse utopier om paradis og himmel skabt billeder og ordforråd, som har overlevet længere end troen på de utopier, de repræsenterer. Selv blandt de to tredjedele, der sandsynligvis også i Danmark har forladt forestillingen om himmelske opholdssteder og tilstande efter døden, står billederne tilbage som et eksempel på fantasiens magt.