Читать книгу Sanselig senmiddelalder - Pil Dahlerup - Страница 35

Det nye medium, bogtrykkerkunsten, tilvejebragte bøger, der udtrykte kirkens, humanismens, folkeoplysningens og folkefromhedens behov. De trykte bøger giver et glimt ind i datiden, men man skal hele tiden huske, at det ikke er et billede af datidens faktiske tekstmængde. Mange trykte bøger kan være gået tabt. De læsende kan have haft adgang til bøger trykt andre steder end i Danmark eller af andre end danskere i udlandet. Desuden har læsning stadig været bundet til utrykte håndskrevne værker i klostres eller rigmænds biblioteker. Man skal også regne med en tradition for mundtlig digtning, folkeviserne f. eks. kan være kendt og sunget, ligeså Mariaviser og forskellige slags folkelige viser.

Bogtrykkerkunsten kom til Danmark på et tidspunkt, hvor den litterære produktivitet var høj. Rimkrøniken, Per Rævs Maria-viser og Fugleparlamentet blev skrevet i 1470’erne, og fra 1400-tallets sidste halvdel stammer en række vigtige oversættelser, bl.a. af Davids syv bodssalmer, af seks ridderromaner, af legenden om Katarina af Siena (1347-1380), af Henrik Susos (d. 1366) Gudelig visdoms bog og af en række martyrlegender, samlet i Hellige kvinder. Med bogtrykkerkunsten blev nogle af disse værker inddraget i det nye århundrede, mens andre blev liggende utrykte. (Om de nævnte værker se Dahlerup 1998, bind I og II). Men generelt kan man sige, at den høviske litteratur er pauvert repræsenteret på tryk.

Blandt de genrer, som bogtrykkere i Danmark tog op, var nogle forsvindende og nogle kommende. Flere af middelalderens mest udbredte genrer, legende, vision, mirakel, forsvandt i de efterfølgende perioder fra det danske trykte marked, mens humanismens genrer blev talrigere, bibeloversættelse f.eks. For en nutidig betragtning falder det i øjnene, at så forholdsvis få bøger har forfatternavn. En bog var ikke dengang knyttet til en enkeltperson, men betragtedes som et fælles produkt af skriver (eventuelt også oversætter), trykker, bogbinder, forlægger og forhandler. Flere af disse funktioner kunne i bogtrykkets tidlige periode falde sammen. Der er ingen tydelige kvinder i spil, men kvinder kunne alligevel være litterært produktive. De fleste af de mange, i tiden utrykte, bønne- og tidebøger var anlagt og undertiden også skrevet af kvinder. Flores og Blanseflor var oversat af en kvinde, og hr. Michaels rimværker blev til på opfordring af dronning Christine. For et nutidigt blik er flere af tidens trykte bøger fiktion, i datiden har de fleste været lanceret og opfattet som ”historia”.

Genreprofilen giver et overordnet litterært periodeportræt, en slags mini-litteraturhistorie. De følgende kapitler vil på forskellig vis uddybe dette portræt.