Читать книгу Sanselig senmiddelalder - Pil Dahlerup - Страница 21

HISTORIESKRIVNING

Оглавление

Guilhelmus [Caoursin]: De obsidione et bello Rhodiano, Johann Snell, Odense 1482.

Christiern Pedersen (udg.): Saxo: Historia Danica, Jodocus Badius, Paris 1514.

Laudivius: Epistolæ aureæ Turci, Melchior Blumme, København 1519.

Historieskrivning havde humanisternes særlige interesse. De udgav klassisk historieskrivning og skrev selv historiske værker. Danmarks første trykte bog, De obsidione et bello Rhodiano (1482), var netop historieskrivning, nemlig den versificerede beretning om tyrkernes belejring af Rhodos og johanniternes forsvar. De fingerede ”Gyldne tyrkerbreve” (1473, dansk tryk 1519) fra sultan Mehmed II (1451-1481) af Tyrkiet ved Laudivius Zacchia (f. 1435) fremstod som historiske vidnesbyrd. Den mest prestigefyldte historiske udgivelse var Christiern Pedersens Paris-udgave af Saxos Historia Danica (Gesta Danorum, 1514). I perioden blev desuden skrevet en række historiske værker på latin, der først blev udgivet senere. Man kan notere sig, at den ovennævnte legende om Skt. Georg blev betragtet som historieskrivning, deraf titlen: Historia Sancti Georgii.

Sanselig senmiddelalder

Подняться наверх