Читать книгу Sanselig senmiddelalder - Pil Dahlerup - Страница 14

Statuta synodalia Egerdi, episcopi Slesvicensis, Stephan Arndes, Lübeck 1496.

Statuta provincialia Birgeri, episcopi Lundensis, Jodocus Badius, Paris 1514.

Lage Urnes statutter 1517, Poul Ræff, Nyborg 1522, indgår i Canon Roschildensis.

Nogle statutter kom i trykken, dvs. kirkelige forordninger for det pågældende stift, bl.a. Statuta synodalia Egerdi (1496). Eggert Durkop (biskop 1493, d. 1504) var i 1488 af paven blevet udnævnt til biskop i Slesvig. Men domkapitlet valgte en modbiskop, og først efter at paven i 1492 havde udsendt en bulle [brev] mod sine modstandere, blev Eggert anerkendt. Eggert udfærdigede en række bestemmelser for at højne moralen og ordenen blandt præsterne i stiftet; det er disse, der blev trykt i Lübeck i 1496. Da var Eggert imidlertid taget tilbage til Rom pga. modstanden imod ham. Statuta synodalia Egerdi er således et tidsdokument, der viser et reformforsøg og modstanden imod det.

Den mægtige Roskilde-biskop og kongelige kansler Lage Urne markerede sig kirkepolitisk meget stærkt, bl.a. ved sine statutter fra 1517. Deres tilblivelse viser deres status. Der var 82 i alt; de blev først forelagt den pavelige legat og leder af afladshandelen i Norden Johannes Angelus Arcimboldus (1485-1555) på biskoppens slot Dragsholm og fik således romersk accept. Tre dage senere blev statutterne bekendtgjort på landemodet i Roskilde og først derefter trykt af Poul Ræff. De er bevaret i afskrift. Statutterne kan primært karakteriseres som udtryk for ønsket om disciplinering. Der er således bestemmelser om, at præster skal have grundig uddannelse og have god moral, at de skal overholde tidebønnen og varetage deres gudstjenester. Der er ligeledes regler for deres klædedragt, kronragning og skæg. Der er forskrifter for renholdelse af kirkens kar, for velsignelse af marker og enge, for dåb og for helgenkult, herunder især Knud Konge (1080-1086), Maria og Anna. Det kan bemærkes, at dåben, hvis ritual er på latin, skal ledsages af undervisning af almuen på dansk. Statutterne giver et sammenhængende indtryk af kirkeliv i datidens Danmark og af de fejl og idealer, landets mest magtfulde biskop så. Statutterne viser også den type af mennesker, der for en sådan mands blik blev udstødt af fællesskabet og forbudt gravplads på kirkelig grund: kættere, ågerkarle, bandlyste, selvmordere, gudsbespottere, folk som ikke ville skrifte, frafaldne munke, duellanter, voldtægtsmænd, mordere og kirkerøvere. Statutterne advarer desuden mod hekseri og trolddom.