Читать книгу Sanselig senmiddelalder - Pil Dahlerup - Страница 16

Afladsbrev udstedt af Joh. Speglin og Herman Andreæ, Slesvig eller Ribe 1501.

Aflad betyder eftergivelse af straf. Mennesket angrede sin synd, bekendte den for præsten under skriftemålet, fik gennem ham på Guds vegne tilgivelse og idømtes en bod. Denne bestod som regel af almisse, faste eller fremsigelse af bønner. Den idømte bod kunne formindskes eller eftergives, hvis synderen udførte en anden god gerning, f.eks. en pilgrimsrejse. Aflad kunne tildeles af paver, kardinaler, ærkebiskopper eller biskopper; de sidste kunne som regel maksimalt uddele 40 dages aflad. Ved opnået aflad modtog synderen et afladsbrev, dvs. et bevis på den eftergivne bod. At opnå aflad var således oprindeligt ganske krævende. Det forudsatte anger, skriftemål og bod, og det uddelte bevis kunne kun udskrives af en dertil bemyndiget gejstlig øvrighed på et sted, der havde fået aflad tillagt af paven.

I senmiddelalderen gik der gennem afladshandelen inflation i begrebet aflad. De mange forskrifter blev ikke altid nøje overholdt, og det endte med, at man simpelthen kunne købe afladsbreve. Den ovenfor nævnte Arcimboldus stod for den nordiske afladshandel og var i 1516 kommet til Danmark. Afladshandelen var den senmiddelalderlige kirkes mest kontroversielle tiltag; det var den, der udløste Martin Luthers (1483-1546) berømte 95 teser på kirkedøren i Wittenberg i 1517. Men afladshandelen var tidligere blevet kritiseret, bl.a. af Erasmus af Rotterdam (1469-1536) i Encomium moriae (Tåbelighedens lovprisning, skrevet 1509, trykt 1511).

Det bevarede afladsbrev er en fortrykt formular, hvori blot navnene er indsat. Det meddeler, at cistercienser-abbeden Johannes Speglin (årstal ikke fundet) sammen med Hermann Andersen (årstal ikke fundet) i 1501 har udstedt et afladsbrev til Namen Jensen, hans hustru og børn i Flensborg. Speglin og Andersen var begge udsendt af paven for at prædike korstog mod tyrkerne. Johannes Speglin havde Slesvig-Holsten som sit område, mens Hermann Andersen, der var korsbroder i Skt. Hans i Odense, skulle prædike korstog i kongeriget Danmark (Geert Andersen 1988, s. 82).

Et afladsbrev som dette har meget lidt at gøre med de oprindelige afladsbreve, som er omtalt i kapitlet ”Sjæleføde og sjælemedicin”.