Читать книгу Sanselig senmiddelalder - Pil Dahlerup - Страница 3

Tidsrummet 1482 til 1523 udgør i Danmark de sidste 40 år af middelalderen og de første 40 år af den såkaldt nyere tid. I 1482 udkom den første trykte bog i Danmark, og en medierevolution var indført. I 1523 flygtede Christian II (1513-1523), og religionsdebatten tog fart.

Nyt og gammelt fandtes side om side i perioden. Nyt var ud over bogtrykkerkunsten humanisternes forventninger om nye og bedre tider, deres kombination af klassisk og kristen moral og deres folkeoplysende og folkeopdragende indsats.

Samtidig var den yngre senmiddelalder slutningen af et tidsrum, hvor åndelige værdier udtryktes gennem et bredt spektrum af sanselige. Den konkrete verden var det centrale medieringspunkt, hvorigennem den usynlige gud lod sig forstå, og hvorigennem han blev æret. Natur, krop, sanser, tekster, billeder, musik, sang, skulptur, beklædning, bygning, procession, ceremoni og handling mentes alle at kunne udtrykke og lovprise det guddommelige. Dertil kom en betydelig folkelig religiøs aktivitet. Alt dette blev efterhånden for meget og førte i Nordeuropa til den protestantiske reformation, hvorefter ord var nok eller i alt fald det centrale. Senmiddelalderen var den sidste periode før det kulturskifte, man kan kalde The Verbal Turn.

Historikere, kirkehistorikere, kunsthistorikere og arkæologer har i nyere tid arbejdet intenst med dansk senmiddelalder og ændret tidligere opfattelser af perioden som en forfaldstid. Leif Søndergaard har udforsket fastelavnsspillene og den folkelige kultur, men ellers har danske litteraturforskere ikke bidraget nævneværdigt med nye undersøgelser af tidsrummet. Nogle vil måske indvende, at der heller ikke er meget for en litterat at komme efter i en kultur domineret af religiøse og folkeoplysende skrifter. Hvis man imidlertid definerer ”litteratur” som den kunst, der laves af ord, vil man se, hvor litterære periodens tekster i virkeligheden er. Også hvis man ved ”litteratur” forstår fiktion, er der nok at tage fat på.

Da jeg i 1998 udgav Dansk litteratur. Middelalder1-2, var et af kritikpunkterne, at undersøgelsen, der dækkede mange århundreder, blev for stormasket. Dette og eventuelle fremtidige bind vil derfor omhandle korte tidsrum. Det empiriske grundlag for undersøgelsen af perioden 1482-1523 er Lauritz Nielsens Dansk Bibliografi 1482-1550 (1919) med Supplement ved Erik Dal (1996) samt en række tekster produceret i perioden, men først trykt senere. Der gives en samlet karakteristik af materialet i kapitlet ”Genreprofil”. De øvrige kapitler handler om udvalgte værker og temaer, først og fremmest nogle der ikke før har været genstand for indgående undersøgelse, heller ikke af mig selv.

Jeg har under udarbejdelsen af denne bog ifølge sagens natur ikke kunnet benytte den fuldstændige digitalisering af alle ældre danske trykte bøger og småskrifter indtil år 1700, som Det Kongelige Bibliotek har påbegyndt i samarbejde med den britiske forlagskoncern ProQuest i 2009. Første del af dette projekt, perioden 1482-1600, afsluttes i foråret 2010. Det vil sige, at læsere af min bog fremover nemt vil kunne få digital adgang til de originale tekster, jeg omtaler. Dermed vil disse tekster – for så vidt som man vil ulejlige sig med at tilvænne sig til den ældre sprogform – kunne indgå i den almindelige litterære og kulturelle debat som aldrig før. Ingen litteratur- eller anden historiker kan ønske sig en bedre situation.

Hvor intet andet er bemærket, er latinske citater oversat eller kontrolleret af cand.mag. Jacob Thomsen. Alle andre tekster er, med mindre andet oplyses, oversat af mig. Gammeldanske tekster gengives med moderne retskrivning og i let moderniseret form. Principperne for moderniseringen er beskrevet bagest i bogen. Her findes også redegørelse for henvisninger samt for valg af navneformer og årstal.

Pil Dahlerup, januar 2010.