Читать книгу Sanselig senmiddelalder - Pil Dahlerup - Страница 6

Begrebet ”genre” kan defineres på mange måder. Man kan sige, at genre er form, type, slags, norm, model, mønster og meget mere. I nyere tid har genrebegrebet været genstand for intens diskussion. Stor betydning har Jean-Marie Schäffer haft med artiklen ”Literary Genres and Textual Genericity” (1989). Forenklet fremstillet ligger Schäffers synspunkter i de to sætninger, han selv anfører: ”Denne tekst er en roman” og ”En roman kan f.eks. se ud som denne tekst”. Den første sætning udtrykker den ”essentielle” tankegang, Schäffer gør op med, nemlig forestillingen om, at genre er tidløse normer, som en given tekst kan vurderes ud fra. Den anden sætning udtrykker Schäffers ”ekstensionalistiske” holdning, nemlig at enhver tekst bidrager til dannelsen af det konstruerede ideal, vi kalder ”genre”. Schäffers synspunkt indebærer, at genre fra at være norm og tidløs bliver dynamisk og historisk. Genre bliver samtidig udtryk for en forfatters produktive kraft.

Ud fra disse synspunkter kan man anvende genrebegrebet pragmatisk, dvs. som et nyttigt litteraturhistorisk redskab. Det er langtfra det eneste, men man kan komme langt ved hjælp af det. En genreprofil som den, der vil følge nedenunder, kan give en overordnet karakteristik af en periode. Med et dynamisk genrebegreb kan man også følge forskellige typer af genre-transformationer. En genre kan etableres, forfines, fornys, fusioneres med andre genrer, sprænges, forvandles til ukendelighed og helt forsvinde. Genrebegrebet er desuden et nyttigt beskrivelses- og tolkningsredskab. Når man kender traditionerne for en genre på et givet historisk tidspunkt, bliver man mere opmærksom på forfatterens valg og kan undersøge hans eller hendes udnyttelse af potentialerne for tradition og fornyelse.

Genrebegrebet har også en side vendt mod læsere og tilhørere. Filmteoretikeren Stephen Neale (1980, s. 48) mener, at genrer er eksempler på gentagelse og forskel, og han forstår begge disse processer som udtryk for lystfølelse. Tilskueren føler glæde ved at få sin forventning opfyldt, men også glæde ved at mærke den overskredet. For megen gentagelse af traditionen får læseren til at kede sig, men for voldsom fornyelse kan afskrække læseren. Genre kan endelig fungere som en kvalitetsmarkør. Hvis man bl.a. forstår kvalitet som fornyelse eller forfinelse af et medium, kan fornyelse og forfinelse af en given genre regnes for et kvalitetstegn (Crowther 2005).