Читать книгу Sanselig senmiddelalder - Pil Dahlerup - Страница 12

Breviarium Ottoniense, [Johann Snell, Odense 1482, ikke anført hos Lauritz Nielsen].

Breviarium Slesvicense, [Stephan Arndes, Lübeck ca. 1489].

Breviarium Ottoniense, Lucas og Matthæus Brandis, Lübeck 1497.

Breviarium Ottoniense, Basel ca. 1510 [ikke anført hos Lauritz Nielsen].

Breviarium Slesvicense, Thomas Kees og Guillaume Marchand, Paris 1512.

Breviarium Lundense, Jean Philippe, Paris 1517.

Breviarium Roschildense, Jean Philippe, Paris 1517.

Breviarium Aarhusiense, Melchior Blumme, Aarhus 1519.

Breviarium Nidrosiense, Jean Kerbriant og Jean Bienayse, Paris 1519.

Fig. 7 · Missale Slesvicense, 1486, bindforside · Der er bevaret fire eksemplarer, ingen komplette, af Missale Slesvicense; to af dem findes på Det Kongelige Bibliotek i København. Dette eksemplar er indbundet i brunt skind med blomsterdekorationer.

Et breviar indeholder teksterne til tidebønnerne, dvs. de faste bedetider, som ordenspræster, munke og nonner var forpligtede til at bede døgnet rundt. Som missalerne opstod breviarerne i middelalderen, og de var blandt de første trykte bøger. På grund af hvert områdes særlige helgener måtte også breviarerne udarbejdes særligt for hvert stift. Hvor besværligt det var at anskaffe sig et breviarium, før den nye bogtrykkerkunst var alment slået igennem, kan man se af et brev fra 3. marts 1483, hvor biskop Oluf Mortensen (biskop 1461-1485) af Roskilde spørger prioren og præsterne ved Vor Frue Kirke i København, om de vil låne eller udleje et breviar til sognepræsten hr. Peder i Lyngby. Det pågældende breviar, (”Forbog” kaldes det i brevet), tilhører præsten hr. Jens Unger (årstal ikke fundet) og er i Vor Frue Kirkes værge. Hr. Peder (ikke identificeret) i Lyngby har nemlig tidligere påbegyndt afskrivningen af netop dette eksemplar (Christensen 1914).

Det ældste trykte breviarium i Danmark, Breviarium Ottoniense (1482) er lavet af den tyske bogtrykker Johann Snell (d. ca. 1519). Han var indkaldt af Carl Rønnow, der som Odense Stifts biskop var ansvarlig for stiftets liturgi; muligvis har dog den boginteresserede domprovst Hans Urne (d. 1503) været initiativtageren. Efter pres fra adelen var domkapitlets sammensætning med kongelig og pavelig billigelse blevet ændret, så uforsørgede adelssønner kunne få plads. Domkapitlet kom da til at bestå af tre prælater (domprovst, dekan, kantor) og 15 kannikker. Tidligere havde benediktinermunke fra Skt. Knuds Kloster udgjort domkapitlet. Det nye domkapitel ønskede et mere begrænset breviar i stedet for benediktinernes meget lange tidebønner. Da benediktinerne i 1489 igen kom til at udgøre domkapitlet, fastholdt de den nye liturgi. Det er altså en kombination af gejstligt og verdsligt domkapitel, der sætter trykningen i gang. Odense fik ud over breviaret (1482) også et missale (1483) og en agenda (1483). Fyns Stift blev på den måde det første i Norden, der fik trykte liturgiske bøger.

Oplagsstørrelsen på Breviarium Ottoniense kendes ikke, men det må hurtigt være blevet udsolgt, da det blev trykt igen 1497 og ifølge Det Kongelige Biblioteks REX-katalog igen 1510, begge gange af andre bogtrykkere. 1482-eksemplaret er trykt med kun to forskellige typer. Det har været, hvad Johann Snell på det tidspunkt kunne magte. Hver bogtrykker fik lavet sit eget trykmateriel. Et missale krævede fire-fem forskellige typer; derfor fik en anden den opgave at trykke det nye Odense-missale i 1497. 1482-breviaret er trykt i to spalter; de har røde initialer og streger. Et F-initial til lørdagen efter 1. søndag i advent har som noget usædvanligt flere farver. Der er bevaret et eksemplar på Det Kongelige Bibliotek i København og nogle korrekturblade i Uppsala.