Читать книгу Sanselig senmiddelalder - Pil Dahlerup - Страница 4

Tak

Оглавление

Flere af bogens kapitler har jeg holdt forelæsninger eller foredrag over på Københavns og Aarhus Universiteter, på Det Kongelige Biblioteks månedlige forskerseminar på Læsesal Vest og forskellige steder rundt omkring. Jeg siger tak til kolleger og andre tilhørere for gode kommentarer. En ganske særlig tak retter jeg til professor Alf Härdelin, Uppsala, og professor Brian Patrick McGuire, RUC, for inspiration og personlig støtte. Cand.mag. Jacob Thomsen har kontrolleret eller oversat bogens latinske citater og desuden læst korrektur på hele manuskriptet; jeg siger tak for rettelser og kloge kommentarer. Professionel korrekturlæsning er desuden foretaget af Bodil Boisen, for hvis systematiske omhu jeg siger tak.

Bogen er udarbejdet, inden digitaliseringen af hele den danske nationallitteratur før 1700 blev iværksat. Jeg siger tak til Det Kongelige Biblioteks direktør Erland Kolding Nielsen for hjælpsomhed og interesse og til bibliotekarer på Det Kongelige Biblioteks Læsesal Vest for venlig og meget kompetent hjælp med fremskaffelse af de relevante bøger og mikrofilm. Ledende redaktør Ebba Hjorth, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har hjulpet med oversættelsen af vanskelige gammeldanske ord. Tak for det.

Bogen er blevet virkeliggjort med støtte fra forskellige fonde; jeg siger tak til dem alle:

Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond

G.E.C. Gads Fond

Jens Nørregaard og Hal Kochs Mindefond

Kunstrådets Litteraturudvalg

Oticon Fonden

Velux Fonden


Fig. 1 · Madonna i Rosenkrans, udsnit af altertavle, Fodslette Kirke, ca. 1520.

Sanselig senmiddelalder

Подняться наверх