Читать книгу Sanselig senmiddelalder - Pil Dahlerup - Страница 7

En litterær periodebeskrivelse kan være en genreprofil, dvs. en oversigt over de genrer, man i den pågældende periode har valgt at skrive i. Genreprofilen giver et overordnet ”portræt” af en given periode. Samtidig kan genreprofilen være et redskab til at sammenligne perioder, fordi ændringer i profilen kan være det overordnede litterære udtryk for et periodeskift.

Det empiriske grundlag for den efterfølgende genreprofil for 1482-1523 er Lauritz Nielsens Dansk Bibliografi 1482-1550 (1919) og Supplement ved Erik Dal (1996). Som titel på de enkelte bøger anvendes, hvor intet andet er bemærket, Lauritz Nielsens titler. De er konstruerede forkortelser af de originale meget lange titler. Der bruges dog nutidig stavning, bl.a. små bogstaver for navneord. Blandt periodens trykte bøger er nogle værker produceret før 1482, bl.a. Saxos Gesta danorum. Dette værk tilhører indholdsmæssigt højmiddelalderen, men dets forskellige forord (paratekster) tilhører tiden omkring 1514, fordi de repræsenterer denne tids opfattelse af Saxos værk og lægger rammerne for, hvordan det i samtiden skulle modtages af læserne.

Den efterfølgende genreprofil skal tages med en række forbehold. Lauritz Nielsens bibliografi dækker kun, hvad der er bevaret, og man må regne med, at en meget stor del af periodens tryk er forsvundet. Desuden anfører Lauritz Nielsen og Erik Dal naturligvis kun, hvad forskningen på de pågældende tidspunkter havde kendskab til; der dukker med mellemrum nye, ikke tidligere registrerede værker op.

Det næste store forbehold gælder tekster skrevet, men ikke trykt i perioden. De fanges ikke ind af Lauritz Nielsens bibliografi. De vigtigste af disse værker er anført i kommentarerne til profilen, det vil først og fremmest sige dem, der bliver omtalt i et eller flere af bogens øvrige kapitler. Det gælder således den store andagtslitteratur, der 1946-1982 af Karl Martin Nielsen blev udgivet som Middelalderens danske Bønnebøger.

Profilen over de trykte genrer omfatter heller ikke tidens mundtlige litteratur. Der har formodentlig eksisteret en række legender, mirakler, eventyr, fabler, fabliauer, Mariaviser, folkeviser, politiske viser og skæmteviser, som nu er tabt. De tekster, vi kender til fra senere tryk, er næppe overleveret i den form, de havde i perioden. Nogle af dem bliver omtalt i kommentaren.