Читать книгу Sanselig senmiddelalder - Pil Dahlerup - Страница 8

Bogtrykkerkunsten, datidens medierevolution, blev opfundet ca. 1450 af guldsmeden Johann Gutenberg (ca. 1400-1468) fra Mainz. Det revolutionerende var opfindelsen af løse bogstavtyper. Før Gutenberg havde man haft håndskrevne bøger og i visse tilfælde de såkaldte ”bloktryk”, der især blev brugt til illustrationer. Teknikken her var, at man udskar en hel side på en træplade og trykte, så længe blokken holdt. Gutenbergs løse typer kunne derimod genbruges til helt andre tekster, og det var enkelt at foretage rettelser. Den første (kendte) bog fra Gutenbergs trykkeri er den såkaldte Gutenbergbibel fra 1454. Bogtrykkerkunsten spredtes med stor hast; man har opgjort bestanden af trykte bøger i Europa år 1500 til 40.000 forskellige bøger og et samlet antal på ca. 10 millioner eksemplarer. Bøger trykt indtil 1500 har en vis lighed med håndskrevne bøger; de kaldes inkunabler (”vuggetryk”). Efter 1500 spredtes bogtrykkerkunsten på flere hænder, og det tidligere fællespræg forsvandt.

Fig. 4 · Et trykkeri fra 1500-tallet · Til venstre ses sættere. Papir bliver bragt ind ad døren bag ved en mand, der smører tryksværte på pladerne. Trykte ark hænger til tørre over manden, der trækker trykmaskinen til højre. En korrekturlæser med briller står ved siden af en sætter, der retter fejl.

Nyere forskning har bidraget med omfattende teoretisering af bogtrykkerkunstens kulturelle betydning (opsummering i Finkelstein 2005). Man har således peget på skiftet fra auditiv til visuel kultur og på den begyndende demokratisering af viden. Bøger blev relativt billigere og kunne ejes af enkeltpersoner. Stor diskussion har den trykte skrifts stabilitet udløst. På den ene side har bogtryk medført, at bøger fra samme oplag bliver ens, i modsætning til håndskrifter hvor hvert enkelt håndskrift har varieret i forhold til afskriverens kompetence. På den anden side er også trykte tekster ustabile; trykfejl adskiller førstetryk fra manuskript og det ene oplag fra det andet. Der er peget på bogtrykkerkunstens betydning for den videnskabelige udvikling, for den italienske renæssances udbredelse over Europa, for den protestantiske reformation, for den katolske fornyelse, for udviklingen af kapitalismen, for vestlige opdagelsesrejser, for ændring af familielivet, for udbredelse af kundskaber, for læseevnen og for ændringer i det hele taget af det sociale og intellektuelle liv (Ong 1982, s. 117f). Bogtrykkerkunsten øgede hastigheden og bredden af kommunikation. Nyheder og ideer kunne spredes til større grupper, over større afstande og med større hurtighed end før. ”Ingen ting spørges så langt, som den der føres omkring udi bøger”, sagde Poul Helgesen (1485-1534, Skrifter II, 1932, s. 50). Bogtrykkerkunsten medførte dybtgående diskussioner om autenticiteten af henholdsvis det mundtlige og det skriftlige ord, og af forholdet mellem latin og folkesprog.