Читать книгу Sanselig senmiddelalder - Pil Dahlerup - Страница 9

De første bøger i Danmark blev trykt ved indkaldelse af udenlandske bogtrykkere eller ved bogtrykkerier i udlandet. Samtidig med at bogtrykkerne udførte bestillingen, kunne de for egen regning og risiko trykke en bog eller flere, som de regnede med afsætning på. Danmarks første trykte bog, beretningen om johanniternes kamp mod tyrkerne, blev således trykt for bogtrykkerens egen regning, mens han udførte et bestillingsarbejde for biskoppen i Odense. Når arbejdet var gjort, rejste bogtrykkeren med sit materiel videre. Bogtrykkere bosiddende i Danmark kom først efterhånden, og de havde ikke det fornemme udstyr, som fandtes i udlandet. Først i 1500-tallets slutning kom danske bogtrykkere på højde med udlandets.

Oplagsstørrelser har man meget sparsomt kendskab til. På europæisk plan blev de første bøger sandsynligvis trykt i oplag på ca. 500; da Aldus Manutius (1449-1515) i Venedig begyndte at udsende bøger trykt med de såkaldte ”italienske typer” og i lommeformatet oktav, kunne han komme op på en oplagsstørrelse på 1000 (Finkelstein 2005, s. 48). Et andet lille glimt oplyser også lidt om mængden. En forsendelse fra Paris til Malmø fra 1520 med bogkasser og bogtønder blev optaget i en registrant, der er bevaret. Heraf fremgår det, at forsendelsen af Christiern Pedersens (ca. 1480-1554) tryk fra Parisertiden rummer 14 Saxo-udgaver, 35 af ærkebiskop Birgers Statuta synodalia, 235 af Vor Frue tider, 48 af Peder Låles ordsprog, 199 af Breviarium Lundense og 977 af Historia Sct. Clementis (Behrend 1927, s. 19). Tallene angiver ikke oplaget, men de viser, hvilke bøger og hvor mange af hver man har beregnet til salg i Malmø. Det er dog et fingerpeg.

Omstændighederne omkring bogtrykkene signalerer, at en periodes genreprofil var bestemt af flere hensyn. Biskopperne trykte kirkehåndbøger af repræsentative grunde. Nogle bogtrykkere gik primært efter fortjeneste. Andre bogtrykkere, ofte tidligere præster som Christiern Pedersen, havde samtidig idealistiske formål, idet de så sig som formidlere mellem den lærde teologiske litteratur og den populære folkefromhed.

Størsteparten af periodens trykte bøger er på latin. Sprogforholdene er udtryk for centrale kulturforhold og signalerer de tre hovedområder, som de trykte bøger stammer fra eller sigter til: kirken, humanismen samt folkefromheden og folkeoplysningen.

Fig. 5 · Biskop med bog, Stubbekøbing Kirke, Odense Stift, 1475-1500 · Det var biskopperne, der indførte bogtrykkerkunsten i Danmark, da de lod de kirkelige håndbøger trykke. Bøger er afbildet på kalkmalerier i 182 danske kirker. Det viser bogens status. Der er formodentlig primært tale om håndskrevne bibler og psaltere.