Читать книгу barcelona - Aarhus University Press - Страница 10

Uagtet den nuværende strøm af turister på Ramblaen og i resten af byen, har Barcelona altid været kosmopolitisk. Byen blev grundlagt som en romersk koloni få årtier inde i vores tidsregning. Barcelonas gamle bydel, Barri Gòtic, er den næststørste i Europa efter Napoli. Kvarteret ligger ud til Ramblaen på gågadens nordøstlige side, og det er stadig vitalt og indeholder fortsat mange af magtens institutioner, heriblandt Generalitat, Cataloniens regionale regeringssæde, og Barcelonas rådhus. Det historiske Barcelona var ressourcefattigt og tyede derfor til handel og søfart, som gjorde landet til et magtcenter i den vestlige del af Middelhavet i middelalderen. På den måde er der masser af symbolik i, at Christoffer Columbus blev stillet op på en piedestal, Columbus-monumentet, som står i den nederste ende af Ramblaen, på Plaça del Portal de la Pau (også kaldet Plaça de Colom). Den 60 meter høje søjle med Columbus øverst oppe blev udtænkt og gennemført op til Verdensudstillingen i Barcelona i 1888. Monumentet blev rejst ”til minde om opdagelsen af Amerika i det 15. århundrede”, som der står på en indskrift ved foden. Columbus peger mod sin italienske hjemby, Genova (og ikke som oprindelig tænkt mod Den Nye Verden). Han blev modtaget i Barcelona i 1493 af sine sponsorer, dronning Isabella og kong Ferdinand, efter hjemkomsten fra sin historiske første færd, der udvidede alles bevidsthed om verden derude, barcelonesernes inklusive.

Tæt ved Columbus-monumentet, inde til venstre, når man står på Ramblaen med blikket i retning mod Plaça de Catalunya, ligger Barcelonas søfartsmuseum, Museu Marítim de Barcelona. Bygningen i ren gotisk stil er det tidligere kongelige skibsværft, den største bevarede middelalderdok i verden. Der er et væld af reproduktioner af skibe og andre maritime effekter i museet, heriblandt en imponerende model af den portugisiske søfarer Ferdinand Magellans fartøj, der foretog en jordomrejse i 1519-22. Men Columbus’ skibe? Ikke det, der ligner! Columbus’ største skib fra sørejsen i 1492-93, Santa Maria, lå engang i havnen i en tro kopi og udgjorde en del af museet. Men catalanske nationalister blev forurettede og brændte skibet af, fordi det for dem stod som en fejring af Spaniens medvirken til opdagelsen af Amerika.

Denne nederste strækning af Ramblaen hedder Rambla de Santa Mònica. Ramblaen består i virkeligheden af fem sammensatte stykker, fem ramblaer, og den bliver derfor til tider kaldt las Ramblas. Hver især er de opkaldt efter respektive religiøse ordener, klostre, som lå ved det, der engang var en flod uden for det gamle Barcelonas bymur. Floden fungerede tillige som rendesten, og det gav med tiden aflejringer. Da samtidig befolkningstætheden i Barri Gòtic oversteg det bæredygtige, blev der anlagt en ny byzone, El Raval, som i dag er et multikulturelt kvarter, på sydvestsiden af stedet, hvor floden tidligere løb. Klostrene skød op sammen med prægtige palæer, og militære ingeniører omdannede midt i 1700-tallet Ramblaen til en gågade. Vandløbet blev fyldt helt op, og bymuren blev brudt ned. Ordet rambla er i øvrigt arabisk og betyder flodseng. Ramblaen blev den nemmeste og mest direkte passage fra centrum til havet.

Perspektivet fra den anden ende af Ramblaen var gennem næsten 250 år anderledes. Havnefronten blev først åbnet med moderniseringen forud for OL i 1992. Noget af den kørende trafik ved havnen blev ført under jorden. Der blev etableret publikumsvenlige faciliteter på en tange ud i vandet såsom indkøbscentret Maremagnum og Aquarium de Barcelona, som kan nås til fods via træbroen Rambla de Mar, der er en forlængelse af Ramblaen ud i havnen. Og der blev anlagt en promenade og en kilometerlang sandstrand ved 1700-talshavnekvarteret Barceloneta, der udgør havnens østlige side og kan øjnes fra stedet for Columbus-monumentet. Barcelona vendte pludselig ikke længere ryggen til havet. Ramblaen blev porten til byen, og blandt strømmen af turister er der nu mange krydstogtturister, hvis møde med Barcelona foregår fra søsiden. Barcelona er i dag den vigtigste havn for krydstogtskibe i Middelhavet og nummer fire i verden.

Der er formentlig også matroser, der gør landgang og derpå søger mod Ramblaen. Straks forbi de knejsende palmer, lige efter Columbus-mindesmærket, har søens folk – og alle andre med – et kig ind til Barcelonas underliv: SALA X PEEP SHOW, Night club TABU, og hvad sexbutikkerne på denne strækning af Ramblaen ellers hedder. Det er også her på fliserne udenfor, at prostituerede tager opstilling i ly af natten. Her findes Salón Recreativo og andre spillehaller, der kan være et afløb for sorte penge. Og inde i nogle af sidegaderne foregår der handel med narko. Videre!