Читать книгу barcelona - Aarhus University Press - Страница 15

García Lorca skrev om Ramblaen, at det er ”den eneste gade i verden, som jeg ønsker aldrig ville ende”. Men en ende på gågaden – det er der. Det sidste stykke hedder Rambla de Canaletes, og det har navn efter et århundredgammelt, ornamenteret springvand, Font de Canaletes. Fontænen er kronet af en gadelygte, står lidt til en side og syner ikke af alverden. Men den er et kulturelt fikspunkt for barceloneserne. Det er et kendt mødested, og det har siden 1930’erne været samlingssted for FC Barcelona-fans, når de skal fejre fodboldholdets triumfer. I øvrigt er der i nærheden opsat en bod, der har som speciale at sælge billetter til FC Barcelonas kampe i katedralen af en hjemmebane, Camp Nou.

Rambla de Canaletes åbner sig på den sidste strækning op mod knudepunktet Plaça de Catalunya, hvorfra der går veje ud i flere retninger. Den dominerende bygning på pladsen er stormagasinet fra El Corte Inglés-kæden, en betonklods med afrundede gavle, som bringer mindelser om en færge eller et krydstogtskib og derved bibringes en lethed. Måske er ’færgen’ sejlet op midt i byen ad Ramblaen, hvis falmede, hvide og rødbrune fliser – meget belejligt – er lagt i et mønster som bølger?

Et populært sted at holde hvil efter en tur på Ramblaen er Café Zurich, der ligger på et hjørne på Plaça de Catalunya. Cafeen besætter med aluminiumborde, der vender i næsten alle retninger, meget af det brede fortov, så det er et ideelt sted at slikke sol for besøgende fra det kolde Nordeuropa. En anden mulighed er på det øverste af Ramblaen, hvor der er opstillet solide stole og korte bænke af træ og jern ude i siderne. Det er en gratis fornøjelse. Siddepladserne giver også mulighed for at iagttage menneskemængden, der passerer forbi på strøget.