Читать книгу barcelona - Aarhus University Press - Страница 7

Det er lang tid siden, jeg boede i Barcelona, synes jeg, men jeg er på besøg så ofte som muligt, jeg har også været med til at skrive en bog om dens største fodboldhold, og af samme grund bliver jeg ofte bedt om at forholde mig til spørgsmålet om, hvad jeg synes om byen. Hvad gør Barcelona så speciel?

De første år, efter jeg var flyttet hjem, forsøgte jeg ihærdigt at finde lige nøjagtig de få og præcise ord, der kunne favne atmosfæren, arkitekturen, vejret, maden, kunsten, duftene og alt det andet, jeg elsker ved den catalanske hovedstad. I dag har jeg givet op. Jeg kan ikke sætte nogen formel på Barcelona, men jeg har en historie, jeg indimellem fortæller:

Den handler om dengang, min far besøgte mig i Barcelona. Det var i marts 1996. Han var på kursus med sit arbejde, og en formiddag mødtes vi på hans hotel lige ved Avinguda Diagonal i Eixample.

Det skal lige nævnes, at min far flyttede fra min mor, min søster og mig, da jeg var seks år gammel, og det meste af min barndom boede han forskellige steder i verden, hvor min søster og jeg besøgte ham. Nu var det mig, der boede ude i verden, og min tur til at vise ham en fremmed by.

Det havde jeg glædet mig til, og jeg kan stadig huske ruten, vi fulgte. Vi tog en bus til Passeig de Gràcia, hvor jeg udpegede arkitekterne Lluís Domènechs Casa Lleó-Morera, Josep Puig i Cadalfalchs Casa Amatller og Gaudís Casa Batlló, der troner side om side fra nr. 35 til 43 som tre ypperlige udtryk for nævnte el modernisme. Derefter viste jeg ham Gràcia og Sagrada Família, og så tog vi ned i Barceloneta-kvarteret og spiste fisk på en af de små beværtninger.

Vi fik rigeligt at drikke undervejs, og allerede på det tidspunkt blev det besluttet at droppe resten af den planlagte sightseeing-tur til fordel for endnu mere at drikke. Vi talte om alt muligt og bevægede os fra Barceloneta forbi den lille knejpe Can Paixano, hvor lokale arbejdere og nysgerrige turister trængtes for at drikke cava for 60 pesetas glasset. I dag skal man også købe noget at spise, hvis man vil have noget at drikke, sådan var det ikke dengang. Vi rundede også Plaça Reial, inden vi endte på en af udendørsserveringerne på Ramblaen, hvor næsvise tjenere serverede kæmpestore fadøl, der kostede tre gange så meget som de steder, hvor jeg normalt hang ud.

Her sad vi i eftermiddagssolen, mens alkoholen dansede i blodet, og fyraftensmylderet svimlede omkring os. Det viste sig, at min far kendte lidt til byen, og han foreslog, at vi fortsatte ind i El Raval, som en af hans gamle venner anbefalede, hvis man ville drikke absint. Den mente jeg nok, at var jeg med på, jeg har altid haft det bedst med min far, når vi fik lidt at drikke. Så fortalte han masser af historier om alt det, han havde oplevet rundt om i verden. Men da vi rejste os, indså jeg straks, at det ikke skulle være i dag. Ingen af os var længere sikre på benene, og netop i El Raval var det på den tid ikke nogen god idé at sætte sig på en trappesten og falde i søvn.

Det var ganske enkelt den rene galskab at fortsætte derind i vores tilstand. Det prøvede jeg at forklare, men enten kunne jeg ikke finde ordene, eller også kunne de ikke finde min far. I stedet gjorde jeg det fornuftige og stoppede en taxa ved Ramblaens vejkant. Uden at sige noget satte min far sig ind og gjorde plads til mig. Jeg stak hovedet ned til den åbne siderude og spurgte, om han havde penge. Han mumlede fordrukkent, at jeg da skulle med, for vi skulle jo videre. Jeg rystede på hovedet og gav chaufføren adressen på min fars hotel.

Jeg har mange billeder fra Barcelona, og jeg får flere, hver gang jeg besøger byen med mine børn, der efterhånden ved lige præcis, hvad de vil se, og hvad de vil lave, når vi er dernede. Men billedet af min fars forvirrede udtryk, da jeg trådte væk fra taxaen, og hans nakke i taxaen, der forsvandt i trafikken, er et af de stærkeste af dem. I takt med at fortiden falmer, bliver netop det billede skarpere: Af en søn på 28 år, der endelig er blevet voksen, fordi han takket være Barcelona havde lært at manøvrere med lige dele fornuft og galskab.