Читать книгу Kunsten taler - Aarhus University Press - Страница 11

LISE GJEDSSØ BERTELSEN

Skandinaviens berømte billedrunesten hører hjemme i den sene vikingetids kunst (Mammen-, Ringerike- og Urnesstil), hvormed vi befinder os i vikingernes verden fra 900-tallets midte til ind i 1100-tallets anden fjerdedel. Den norske sten fra Dynna, Gran Pgd., Hadeland, Oppland – udsmykket i klassisk Ringerikestil fra 1000-tallets anden fjerdedel – er en af de smukkeste billedrunesten og nyder den dag i dag stor bevågenhed blandt lærd såvel som læg (fig. 1).¹

I artiklen her fremlægger jeg min fortolkning af stenen. Dynnastenen er et kristent mindesmærke, hvor billeder og tekst i forening går i forbøn for afdøde Asrids sjæls frelse. Her fortælles i billeder beretningen om de vise mænd fra Østerland, Det Nye Testamentes Matthæusevangelium 2,1-12. Dermed placerer Dynnastenens mæcen og kunstner sig solidt i en kristen tradition, der tog sit afsæt i Roms katakombers fresker ca. 850 år tidligere. Dynnastenens afbildning af beretningen om de vise mænd følger nært sit bibelske forlæg og afslører et højt teologisk kundskabsniveau, ligesom de ikonografiske regler, som i sen vikingetid og tidlig middelalder vejledte billedkunstere og –betragtere, er fulgt nøje.

Min fortolkning er udtryk for mødet imellem arkæologi og kunsthistorie, hvilket netop har været mit faglige møde med Lise Gotfredsen. Vi har igennem årene ført en meget inspirerende dialog mellem de to discipliner og haft glimrende samarbejde som f.eks. med publikationer,² sessioner ved International Medieval Congress i Leeds, England 2001 og 2004, særudstillingen »Vikingetidens kunst« på museet Kongernes Jelling i 2002 samt et meget stort antal forelæsningsrækker i Folkeuniversitetsregi.

Fig. 1. Dynnastenen, Norge. Forside samt ene smalside. Foto: Eirik I. Johnsen, Universitetets kulturhistoriske museer, Oslo.