Читать книгу Kunsten taler - Aarhus University Press - Страница 8

Den mest udbredte tolkning af guldgubberne er, at de repræsenterer en billedlig fremstilling af den nordiske mytologi. Det er således fristende at tolke dobbeltgubberne som guden Frej og jættekvinden Gerd og at koble dem til en frugtbarhedskult med henvisning til deres møde, som det beskrives i Eddadigtet Skírnismál, hvor vi gennem Skírner følger Frejs frieri til Gerd. At parret netop er Frej og Gerd, er den mest populære tolkning af motivet.⁴⁵ Talrige arkæologiske fund bevidner, at der har været en frugtbarhedskultus i Norden i jernalderen og fra skriftlige kilder, der strækker sig fra den romerske forfatter Tacitus’ beskrivelse af germanernes dyrkelse af jorden til sagaerne og den øvrige norrøne litteratur, får vi et indblik i, hvordan ceremonielle handlinger i kulten kan være foregået. Der er imidlertid flere problemer knyttet til denne tolkning af dobbeltgubberne. Eksempelvis kan parret på gubberne være et hvilket som helst gude- eller heltepar, og muligvis er der tale om nogen, som vi intet kendskab har til i dag. Endvidere er der ikke meget ved figurernes ærbare fremtoning, der støtter tanken om en frugtbarhedskult. Fra andre fund ved vi, at oldtidens guldsmede ikke stod tilbage for at betone deres statuetter og andre figurer seksuelt for at understrege deres frugtbarhedsfremmende rolle. Eksempelvis er en understregning af det mandlige køn udbredt. Yderligere er der problemet med at indpasse enkeltfigurerne, som der samlet set er fundet flest af, i en frugtbarhedskult.

Også enkeltgubbernes motiver kan tolkes som knyttet til den nordiske mytologi. Den kvindelige enkeltfigur kan med sin i nogle tilfælde vingelignende kappe måske være gudinden Freja, der er i stand til at flyve, og den fornemme mandsfigur med staven kan være Odin med lansen Gungner. Men hvordan passer dyrefigurerne ind? Og hvem er de udskårne enkeltfigurer? Der er meget stor forskel på de prægede og de udskårne guldgubber. Ikke blot teknikken er forskellig, men hele deres fremtoning og udseende tyder på, at de udskårne gubbers rolle har været en ganske anden end de prægede gubbers. Selvom de ikke repræsenterer den samme detaljerigdom som de prægede gubber, er de mindst ligeså interessante, men netop på grund af deres mangel på detaljer er de langt sværere at forstå.

En anden og mindst ligeså interessant teori om guldgubberne går på, at de afspejler en nordisk fyrsteideologi. Udgangspunktet er i princippet det samme som i tolkningen af dobbeltgubberne som Gerd og Frej, nemlig en kødelig forening af det menneskelige og det guddommelige. Ud fra denne forening grundlægges fyrsteslægten, og fyrsten eller kongen bliver i stand til at legitimere sin og slægtens særlige status gennem sit slægtskab med det guddommelige i lighed med de romerske kejsere. Han besidder således både den religiøse og den politiske magt. Også i denne tolkning kan den fornemme mandsfigur være Odin, idet han er kendt som stamfader til adskillige fyrsteslægter.

Som resultat af det vestromerske riges fald og de store folkevandringer i 400-tallet e.Kr., foregik der op mod guldgubbernes tid en gradvis etablering af magtcentre i Europa med storfyrster i spidsen. For at sikre deres position markerede de deres status gennem opretholdelse af ceremonier og ritualer i lighed med de senantikke modeller. Gennem guldgubbernes billedverden, deres slægtskab med romerske kejserportrætter, der unægtelig peger i retning af jordiske magthavere med sceptret som magtsymbol, samt deres fundomstændigheder aner vi konturerne af et kultapparat, der skulle styrke fyrstemagten overfor fjender såvel som frænder.⁴⁶

Hvilken tolkning, der er den rigtige, kan ikke siges med sikkerhed. Der er i det hele taget ikke ret meget vedrørende guldgubberne, der kan siges med sikkerhed. Deri ligger deres gådefuldhed og samtidig vores fascination af dem.

Fig. 5. Eksempler på dobbeltgubber fundet i Lundeborg på Fyn. Thomsen (1990). Skalk, 1, s. 6.