Читать книгу Kunsten taler - Aarhus University Press - Страница 5

Guldgubber er små figurer med forskellige fremstillinger af mennesker og dyr, der enten er præget eller skåret og ridset ud i ganske tyndt guldblik af varierende lødighed. De kan være iblandet kobber eller sølv. Ganske få er dog af rent sølv. Præget på disse gubber kan være svært at tyde, idet motivet ikke står så klart som på gubberne af rent guld. De kan til gengæld være så skarpe i præget, at selv de mindste detaljer stadig fremstår helt tydeligt.

Fig. 1. Udvalg af guldgubber fra Sorte Muld, Bornholm. Bornholms Museum, Rønne. Foto: Kit Weiss.

Selvom kvaliteten af aftrykket bliver bedre, jo lødigere guld der anvendes, er der ikke noget, der tyder på, at det er guldgubbernes metalværdi, der har været i fokus for jernalderens mennesker, dertil er deres vægt for lille. Der er heller ingen sammenhæng mellem motiv og metallegering, idet der er variationer mellem gubber med forskelligt motiv, men også variationer mellem gubber med samme motiv.³

Der er to hovedårsager til, at man har brugt guld til fremstilling af guldgubber. Den ene er guldets symbolværdi som det ædleste og fornemmeste af alle metaller. Det er fyrsternes og gudernes metal, og det har været eftertragtet og beundret som intet andet materiale i årtusinder. Den anden er af praktisk karakter, idet det bløde metal var let at bearbejde for jernalderens guldsmede med et smukt resultat tilfølge. På guldgubbernes tid fra omkring det 6. årh. til omkring det 8. årh. e.Kr., fandtes der tillige store mængder guld i Norden. Faktisk overgår guldmængden i germansk jernalder, hvad der kendes fra nogen anden periode i oldtiden, og perioden kaldes med rette den nordiske oldtids guldalder.⁴

Der er i dag bred enighed om, at guldet til fremstilling af guldgubber kom fra såvel skrot fra romerske kunst- og brugsgenstande som fra romerske mønter, de såkaldte solidi, som der var en ivrig handel med i jernalderen.⁵ De mange luksusgenstande kom til Norden, hvor de blev smeltet om og genskabt som f.eks. halsringe, beslag og guldgubber. Det kan måske undre, at et materiale, der er for blødt til praktisk anvendelse som våben eller værktøj, var af så stor betydning for jernalderens mennesker, men her må man ty til fantasien og forestille sig et samfund, hvor guldets betydning mere var knyttet til begreber som ære, guddommelighed, myter og magi end til prestige og købekraft.⁶

Der er intet, der tyder på, at guldgubberne er blevet importeret andre steder fra. Derimod er det overvejende sandsynligt, at de er fremstillet i Norden dvs. Danmark, Norge og Sverige. Dette underbygges af fundet af stempler til prægning af gubber, de såkaldte patricer. I 1990 fandt man på en mark nær Klemensker på Nordbornholm noget så sjældent som relieffet af en mandsfigur i bronze til prægning af guldgubber, den såkaldte Møllegårdspatrice. Det var et sensationelt fund, idet der kun kendes få andre eksemplarer: således et brudstykke fundet på Sjælland og senest fire patricer i Uppåkra-bebyggelsen udenfor Lund, det største antal fundet på én lokalitet.⁷

På jernalderbopladsen Sorte Muld nær Svaneke på Bornholm, hvor det største antal guldgubber er fundet til dato, er der mærkeligt nok ikke fundet patricer. Til gengæld er der fundet afskårne guldkanter i samme lag som gubberne, små guldklumper med samme vægt som en gennemsnitsgubbe samt små tynde guldplader uden præg. Der er således stor sandsynlighed for, at de er blevet fremstillet her.⁸ Heller ikke ved Lundeborg på Fyn, ca. fem km fra Gudme, hvor Danmarks anden største koncentration af guldgubber er fundet, er der konstateret patricer, men også denne lokalitet viser tegn på, at fremstilling af gubber kan have fundet sted her. På et område, der tolkes som Danmarks ældste handelsplads fra jernalderen, hvor folk fra nær og fjern mødtes og udvekslede varer, er der fundet flere tusinde genstande, hvoraf en del er affald fra forskellige håndværk f.eks. guld- og sølvsmede.⁹

Fremstillingen af guldgubber er formodentlig foregået ved, at en patrice er blevet monteret i et fast underlag så som en træklods. Derpå har guldsmeden lagt en papirtynd guldplade ovenpå og til sidst et stykke eftergivende materiale f.eks. læder. Præget er blevet til ved et kraftigt tryk sandsynligvis et slag med en hammer. En patrice kunne bruges mange gange. Mikroskopiske uregelmæssigheder i Møllegårdspatricen viser, at omtrent 70 gubber fra Sorte Muld med sikkerhed er fremstillet på den (fig. 2).

Fig. 2. Møllegårdspatricen med tilsvarende guldgubbe. Tegning: Eva Koch. Watt (1997), s. 51.

Når en patrice blev slidt og udvisket i præget, fremstillede man enten en ny i fri hånd eller reparerede den gamle. Et eksempel på en reparation ses af en figur fra Sorte Muld, der viser, at figuren på patricen på et tidspunkt har fået nyt hår. Var man utilfreds med resultatet, kunne man også vælge at rette gubben til efter prægningen f.eks. ved at indridse eller præge nye eller manglende detaljer. Fremstillingen af guldgubber kunne effektiviseres ved at placere flere patricer ved siden af hinanden på samme plade, men at skille dem ad efter prægningen kunne godt være vanskeligt. En gubbe har således fået fødderne skåret af – de befinder sig over hovedet på en anden figur.¹⁰

De prægede guldgubber har forskellige former. Nogle er firkantede enten rektangulære eller kvadratiske, og andre er afrundede, men motivmæssigt holder de sig indenfor fire hovedtyper med mindre variationer. De udskårne figurer er i høj grad individualister og dermed sværere at gruppere. Variationerne indenfor denne type spænder vidt, selvom også disse gubber ser ud til at gruppere sig i hovedmotiver.

Ser man guldgubber afbilledet i en bog, er de som regel stærkt forstørret, for i virkeligheden er de helt ned til 0,9 x 0,7 cm, det vil sige omtrent på størrelse med en lillefingernegl.¹¹ Guldgubber er sjældent mere end 2,5 cm i længden, selvom enkelte eksemplarer er helt op til 4 cm.¹² De har en meget lav gennemsnitsvægt på under 1 g og er særdeles skrøbelige, selvom udskårne gubber i regelen er fremstillet af tykkere materiale og dermed er mere hårdføre.