Читать книгу Kunsten taler - Aarhus University Press - Страница 17

Nordisk design og et kristent indhold var karakteristisk for sen vikingetids kunst og dermed også for billedrunestenene, der gennemløb udviklingen fra kristne mindesten (f.eks. den store Jellingsten DR 42) til regulære kristne gravsten (f.eks. Husby-Lyhundra kyrka U 541). Dynnastenen befinder sig midt i dette forløb, og den viser, som eneste billedrunesten, afbildningen af beretningen om de vise mænd fra Østerland, hvis litterære grundlag er Det Nye Testamentes Matthæusevangelium 2,1-12.

Resultaterne af analysen af Dynnastenens billedprogram er, at udsmykningen er professionelt udført i klassisk Ringerikestil, og at de ikonografiske regler, som i sen vikingetid og tidlig middelalder vejledte billedkunstnere og –betragtere, er overholdt. Professionelt er også det høje teologiske kundskabsniveau bag billedberetningen. Man valgte bevidst den bedst tænkelige beretning til det budskab, man ville formidle. På blot én billedflade formåede man at afbilde hele historien koncentreret, modsat senere fejltolkninger, der antog, at man ikke havde forstået den. Man evnede at pointere de dele af historien, der var mest relevante i forhold til teksten. Billederne fremstår i dag uden den opmaling, de oprindelig må have haft, hvilket har været medvirkende til fejltolkninger.

Med valget af beretningen om de vise mænd til stenens udsmykning placerede mæcen og kunstner sig solidt i en tradition tilbage fra Roms katakomber med nær tilknytning til kristne begravelser og håbet om frelsen. Det er tydeligt, at frelsebudskabet spillede hovedrollen i Dynnastenens billedberetning såvel som tekst.

Med tekstens ord om at have gjort bro og med valget af beretningen om de vise mænd fra Østerland med overtoner i frelsebudskabet gik Gunnvor i forbøn for datteren Asrids sjæl. På stenen er forbøn og beretning raffineret sat ind i sin samtid og dermed gjort yderst nærværende i håbet om frelsen – også i Dynna.

Fig. 7. Åkirkebydøbefontens arkadefelter nr. IV-VIII: billedberetningen om de hellige tre konger. Udrejsen og opholdet fordelt på to felter, hjemrejsen på tre. Efter Danmarks Runeindskrifter, runestensnummer DR 373. Tegning: Magnus Petersen. Ændret opklipning: Lise Gjedssø Bertelsen.