Читать книгу Kunsten taler - Aarhus University Press - Страница 12

Den hidtidige behandling i fagkredse af Dynnastenens illustration præges dels af enighed om, at stenen afbilder noget af beretningen om de vise mænd fra Østerland, deres rejse til og tilbedelse af Barnet i Betlehem og dels af opmærksomhed omkring nogle træk, der har været anset som problematiske. Sidstnævnte er kombinationen af stjerne ved siden af person med glorie, at en af rytterne til hest vender anderledes end de to øvrige, at personen imellem de to øverste heste skulle være uden ikonografiske paralleller, og at hus og hest nederst er drejet 90º pga. pladsmangel.³ Jeg ønsker med min analyse her for det første at dokumentere, at Dynnastenen på raffineret vis afbilder hele beretningen om de vise mænd, og for det andet at bidrage til opklaringen af ovennævnte problematiske træk.

Det er vigtigt for forståelsen af Dynnastenens billedprogram at huske på, at de vise mænd fra Østerland er blandt de mest udbredte motiver i kristen kunst siden oldkirken. De ældste kendte billedlige fremstillinger er fra slutningen af 2. århundrede i Roms katakomber, som er arnestedet for det kristne freskomaleri. Billedmotivets ældste forekomst er således intimt forbundet med kristne begravelser og håbet om opstandelse.

Senere på kristne romerske sarkofager, især lågene, og på relikvieskrin var beretningen om de vise mænd yndet – stadigvæk med nær tilknytning til kristne begravelser og ønsket om opstandelse. Herefter møder vi vismændene f.eks. på irske højkors og i illuminerede manuskripter, og dermed er vi nået op til Dynnastenens samtid. Går vi lidt længere frem i tid end vikingetiden til den romanske kunst, møder vi de vise mænd som de hellige tre konger på gyldne altre, kalkmalerier, tympana, døbefonte mm.