Читать книгу Udsatte born i dagplejen - Bente Jensen - Страница 10

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 58 % af dagplejerne og 67 % af dagplejepædagogerne synes, at arbejdet i forbindelse med at støtte socialt udsatte børn fungerer ’godt’ eller ’meget godt’ under de vilkår, de er underlagt nu. Selvom flertallet er positivt, er det samtidig bekymrende, at ca. en fjerdedel eller lidt mere har svaret, at det fungerer ’mindre godt’ eller ’slet ikke godt’.

Nogle af disse vilkår kan belyses gennem dagplejens egne bud på barrierer for arbejdet med udsatte børn. Her nævnes især ’for lidt viden om udsatte børn og deres behov’, ’manglende udannelse/efteruddannelse’ og ’manglende inddragelse i planlægningen af arbejdet’. Stærkest slår det igennem, at behovet for viden og øget faglighed og supervision på området er stort. Fagligheden retter sig både mod viden om udsatte børn og deres behov og mod viden om en pædagogik, der bedst muligt støtter udsatte børn i at udvikle sig optimalt. Foruden viden og faglighed peger dagplejerne i undersøgelsen også på normeringer som en central barriere, idet flere oplever, at der er for mange børn i dagplejehjem, hvor der er udsatte børn, eller at børnesammensætningen er problematisk. Til sidst nævnes også samarbejdsrelationer som et udfordrende område for både dagplejere og dagplejepædagoger. Dagplejerne ønsker at blive inddraget mere i opgaven, og dagplejepædagogerne giver udtryk for et ønske om mere supervision og støtte fra eksterne partnere.

Andre dilemmaer i arbejdet med udsatte børn handler om forældremodstand, manglende tro på sig selv og mod til at ’råbe op’ om egne behov eller ringe grad af kommunikation og samarbejde med det omkringliggende system i form af sagsbehandlere, sundhedspleje og hjemme-hos´ere. Endelig nævner flere af undersøgelsens dagplejere også kommunesammenlægningen i januar 2007 som noget, der har begrænset ressourcerne i deres dagpleje betydeligt.