Читать книгу Udsatte born i dagplejen - Bente Jensen - Страница 13

Undersøgelsen udpeger en række muligheder i dagplejen – det nære miljø, de nærværende voksne, der har tid og muligheder for gennem hverdagen at lytte til barnets behov. Der er således påpeget en række muligheder for, at dagplejen gennem hverdagens pædagogiske praksis stimulerer udsatte børns læring og dermed er med til at fremme børnenes livschancer.

Det centrale i dagplejen er, at den tætte kobling mellem børns læring og en social og emotionel forankring, tryghed og tillid kan fastholdes bedre end fx i daginstitutioner, hvor børnegruppen er større og hverdagen mere kompleks. Men når det er sagt, skal det også understreges, at analysen bidrager til at udpege en række forhold, der må betragtes som barrierer for at yde den optimale indsats for udsatte børn i dagplejen.

Der er tale om både ydre forhold i form af ny lovgivning, kommunale krav, manglende opbakning og inddragelse, der kan gribe hindrende ind, og om indre forhold som oplevelsen af egen mangelfulde formåen og ønsker om øget faglighed og viden, mere efter- og videreuddannelse og højere grad af inddragelse og anerkendelse som professionsgruppe. Dette angiver samtidig en række potentialer eller ’innovationsspor’, der i fremtiden vil kunne arbejdes aktivt videre med i dagplejen gennem projekter, der baseres på dagplejens egne formulerede behov for udvikling af kompetencer, der relaterer sig til at udfolde opgaven optimalt.

Der lægges i undersøgelsen ikke op til egentlige effektmålinger, men derimod til at belyse dagplejeres opfattelser og forventninger til den givne indsats med hensyn til, om den vil have effekt for børnene her og nu og på længere sigt. Hvis effektspørgsmålet skal belyses yderligere, kræves et andet design, der sætter fokus på intervention, implementering og stringente målemetoder med henblik på at måle effekt vurderet på børns kompetenceudvikling og øget kvalitet i sektoren.