Читать книгу Udsatte born i dagplejen - Bente Jensen - Страница 9

Med hensyn til effektvurderinger vurderer langt de fleste af dagplejerne og dagplejepædagogerne i spørgeskemaundersøgelsen, at der er stor eller nogen effekt af de pædagogiske tiltag og indsatser, som de arbejder med. Størstedelen af dem vurderer, at indsatsen har effekt på kort sigt. Både dagplejere og dagplejepædagoger mener, at dagplejen kan ’gøre en forskel’, dvs. støtte ’socialt udsatte’ børn, så de senere kan bryde den såkaldte ’onde cirkel’, og 62 % mener, at dette i høj grad er tilfældet.

Størsteparten af de interviewede dagplejere fremhæver, at de tror, dagplejens arbejde har en længevarende effekt, og at børnene derved får opbygget en styrke, som de tager med sig som en ballast videre frem i livet. Samtidig vurderer en mindre gruppe, at dagplejen gør ’en forskel’ i positiv retning for udsatte børn, men at det er mest sandsynligt, at der er tale om korttidseffekt, idet det er mange odds at være oppe imod. Endelig ser en sidste, lille gruppe dagplejere mere opgivende på opgaven og mener ikke, at dagplejen kan gøre en forskel for socialt udsatte børn.

Som faktorer med positiv betydning for effekt nævner dagplejerne især den lille børnegruppe og den tætte relation mellem barn og voksen.

Der kan påvises en svag sammenhæng mellem det at tro på, at dagplejen kan have effekt, og den pædagogiske grundholdning. De dagplejere, der ser på opgaven ud fra et ’forudsigelighedsprincip’ er mere tilbøjelige til at opfatte effekten som kortvarig, mens dagplejere, der anlægger et læringsperspektiv på opgaven, er mere rettet imod troen på ’langtidseffekter’.