Читать книгу Sproglig Polyfoni - Группа авторов - Страница 45

Offentlig kommunikation er kendetegnet ved at den i mange tilfælde skal tjene flere herrer. Den skal på samme tid være modtagerrettet og rettet mod et antal interessenter såsom kolleger, lovgivere osv. Det kan være med til at skabe polyfoniske tekster med stemmer hentet fra forskellige traditioner. Der hvor disharmonien kommer ind, er at disse interessenter stiller forskellige krav til en teksts udformning. Krav om forskellige stemmer i teksten. Det er i sig selv ikke problematisk, men det kan det blive hvis de forskellige stemmer i teksten er med til at ødelægge tekstens kohærens og stilistiske integritet på en måde så den intenderede primære læser forvirres eller evt. misforstår brevets/brevskriverens hensigt. Denne problematik vil jeg belyse i denne artikel hvor jeg vil analysere en tekst ud fra Bachtins begreber som behandlet af Nina Møller Andersen i “Polyfoni og Bachtin” (2004). Den tekst jeg vil analysere, er et forlæg til et afgørelsesbrev som er udgivet af Kommunernes Landsforening som en hjælp til sagsbehandlere der dagligt skriver denne type breve. Det jeg vil bruge Møller Andersens forståelse af Bachtin til, er at identificere afsnit i og dele af teksten som udtrykker én eller flere stemmer. Allerede her kan vi så se en væsentlig forskel på Møller Andersen og Bachtin på den ene side og min analyse på den anden: de taler om det fremmede ord, mens jeg grundlæggende taler om fremmed diskurs, dvs. afsnit og passager rettet mod eller hentet i en anden kontekst end den umiddelbare kommunikationssituation.

Møller Andersen definerer og kategoriserer Bachtins begreb ‘det fremmede ord’ således:

Centralt i Bachtins ytringsteori (og vigtigt for det tostemmige ord) står det fremmede ord, den andens ord. Ytringen består af dialogiske slovo (dialogiske ord) og er selv et dialogisk slovo (russisk ‘slovo’ betyder ord, men kan også oversættes til diskurs og er et vigtigt begreb i Bachtins sprogteorier, se Nina Møller Andersen 2002). I det dialogiske slovo foregår kampen mellem mit ord og dit ord, mellem mit ord og det fremmede ord. Det fremmede ord sætter sig på denne måde som semantiske spor i ethvert ord i dialog. (Møller Andersen 2004, 9)

Det er med udgangspunkt i denne idé om det fremmede ord (som jeg altså foreslår udvidet til ‘den fremmede diskurs’), jeg i det følgende vil se nærmere på et stykke organisationskommunikation.