Читать книгу Sproglig Polyfoni - Группа авторов - Страница 46

Det offentlige producerer dagligt temmelig mange forskellige typer af kommunikation. Noget af den er mundtlig og spontan, men meget af den daglige kommunikation er planlagt kommunikation adresseret til enkeltpersoner. Afgørelsesbreve er af den type. De er ofte præfabrikerede, forstået på den måde at de skrives af den enkelte sagsbehandler og til en specifik borger, men ofte baseret på en skabelon så sagsbehandleren tilføjer den information der er nødvendig for den aktuelle sag.

Den tekst der analyseres her, er ikke sådan en skabelonbaseret tekst. (En anden type analyse af samme tekst kan ses i Pedersen 2006). Det er et tekstforlæg som sagsbehandleren kan bruge som inspiration til at skrive et lignende brev. Som forlæg for andre breve bliver denne tekst interessant, fordi den indeholder en række forskellige orienteringer mod (forestillede eller eksisterende) modtagere eller modtagerstrukturer (organisationer, lovgivere mm.), og fordi man derfor må vente at de breve der skrives med udgangspunkt i modelbrevet, vil indeholde lignende og i visse tilfælde identiske orienteringer.

I Lund (2004) kan man se nogle af de forskellige typer af indflydelser som forskellige dele af organisationen kan siges at have på en given kommunikationssituation. Det illustreres med figuren herunder (Lund 2004, 18):

Det figuren skal vise, er at når man skriver fx et afgørelsesbrev, er der en mængde forskellige principper og vilkår man skriver op mod. En mængde andre stemmer som man skal give mæle. For ellers opfylder brevet ikke de kommunikative, kollegiale og organisatoriske krav der stilles til det. Esmark (2006) og Pedersen (2006) supplerer figuren med at konstatere at der, specielt i det offentlige, har været, og til dels stadig er, en dominerende måde at skrive på. Tidligere var det især den juridiske sprogbrug der havde rollen som den ultimative målestok mod hvilken al offentlig kommunikation skulle måles. I en periode var der stor fokus på demokratisk sprogbrug (bl.a. inspireret af Habermas), og nu ser det ud som om der er en tendens til at en økonomisk markedsorientering kunne overtage denne rolle (Pedersen 2006). Denne ultimative målestok kunne man forestille sig illustreret som en baggrundsfarve i figuren, som noget der farver al kommunikation fra en given organisation.