Читать книгу Sproglig Polyfoni - Группа авторов - Страница 51

I sine tidlige værker fremfører Eco, at ikke kun denotative betydninger, men også konnotationer er kodificerede. Han hævder således, at mens de denotative betydninger er etableret af en fælles kode, er de konnotative etableret af en underkode, som visse samfunds- eller faggrupper deler (Eco 1979, 55-56). Inden for de forskellige fagsprog anvendes eksempelvis udtryk og begreber, hvis kodificerede konnotationer opstår hos de læsere, som deler den fagsproglige underkode, således at teksten læses og forstås, som den er tænkt.

En afsender kan imidlertid etablere nye konnotative koder ved at skabe nye måder at koble begreber og kontekster sammen på. Det er bl.a. ofte tilfældet i den dynamiske fortolkning, hvor juristen kan indføre nye begreber under påvirkning af international retstænkning. Ord og begreber vil derfor være mindre kodificerede og deres semantiske ladninger mere åbne for forskellige fortolkninger.

Det er ikke mindst i sådanne tekster, at Ecos kodemodel i sit forsøg på at forklare al verbal kommunikation som kodestyret, giver problemer, fordi den giver indtryk af fortolkning som en ren afkodning af ords, begrebers og teksters indhold, som forudsættes bestemt gennem en reference til en given kode og underkode. Men afsenders og modtagers koder er ikke nødvendigvis de samme. Deres viden om et emne eller opfattelse af det kan variere, ligesom en tekst også har spor af andre tekster, der taler gennem den og kan give tekstens ytringer visse indholdsforskydninger, således at der opstår en kløft mellem de semantiske repræsentationer hos modtageren og de tanker, som ytringerne faktisk repræsenterer hos afsenderen.

Ecos kodemodel kan heller ikke svare på spørgsmålene om, hvordan forståelse af en tekst foregår, hvordan vi skaber betydninger og fortolker disse. Derfor bløder Eco kodebegrebet op i sine senere værker, hvor han opfatter det som komplekse systemer af regler, hvor udsigelsessituationen og den interne og eksterne kontekst spiller en stor rolle i fortolkningen. Han indfører et nyt begreb som ‘encyklopædi’, som jeg i det følgende vil analysere i forhold til begreberne ‘intertekstualitet’ og ‘dialogisme’.