Читать книгу Sproglig Polyfoni - Группа авторов - Страница 48

Esmark (2006) viser hvordan generelle ændringer i synet på hvilken rolle en organisation (her det offentlige) kan spille ind på de præmisser der i sidste ende er bestemmende for efter hvilke principper organisationen ledes. I samme bog diskuterer Pedersen bl.a. hvad det betyder for en given organisations holdning til hvilken rolle kommunikation kan komme til at spille i samspil med sådanne superadressatsbetingede normer som fx jura, demokrati og marked.

Møller Andersen taler om superadressaten som “det fremmede ord, den andens ord” (Møller Andersen 2004, 9), og det finder jeg interessant at reinterpretere på den måde at det er de bagved liggende normer for kommunikation som Esmark (2006) taler om, der skal forstås som superadressaten; altså den adressat mod hvilken en given kommunikationsindsats skal måles, før og efter den sendes ud i verden rettet mod den adressat der står som den umiddelbare adressat. Argumentet i Pedersen (2006) er, oversat til Møller Andersens terminologi, at de organisatoriske normer fungerer som en art superadressat der dermed bestemmer og betinger den type kommunikation en given organisation kan bruge.

Jura	Demokrati	Marked
kancellistilen som superadressat Jo mere snørklet, jo bedre	dialogbegrebet som superadressat Jo mere imødekommende, jo bedre	økonomi som superadressat (kunden har altid ret) Jo mere ‘salgbart’, jo bedre

Denne reinterpretation af Møller Andersens begrebsapparat (Møller Andersen 2004), integrerer det polyfone langt mere i diskursanalysen¹, for den betyder at ikke alene kan vi tale om polyfoni og identifikation af det fremmede ord på ordniveau, vi kan også gøre det på sætnings- afsnits- og tekstniveau. Dermed kan terminologien for det fremmede ord genfindes på flere forskellige niveauer, og dermed opnår vi en terminologisk konsekvens og klarhed der kan være med til at gøre tekst- og diskursanalysen endnu mere præcis og vise at der er sammenhæng mellem de forskellige analyseniveauer. Og man kan forestille sig at denne metaforiske tale om stemmer kan have en vis pædagogisk effekt, på den måde at den kan være med til at fremhæve og belyse de problematikker jeg har diskuteret og analyseret i denne artikel, for de mennesker der til daglig sidder og skal træffe de kommunikative valg der hører med til at skrive breve til borgerne.