Читать книгу Sproglig Polyfoni - Группа авторов - Страница 47

Vi ser modelbrevet her (overskrifter er vejledende til brevskriveren og skal ikke stå i brevet):

OVERSKRIFT

De har ansøgt om støtte til køb af bil.

RESULTATET

De har ikke ret til støtte til køb af bil og har derfor heller ikke ret til fritagelse for vægtafgift.

BEGRUNDELSEN

Vi mener ikke, at Deres funktionsevne er så væsentligt nedsat, at De ikke har mulighed for at færdes uden bil.

Vi har vurderet, at Deres ansøgning skal bedømmes på ikke-erhvervsmæssigt grundlag.

Ved vurderingen af Deres funktionsevne og Deres evne til at færdes uden bil har vi lagt vægt på, at De selv har oplyst, at De har en gangdistance på 1-2 kilometer.

De lægelige oplysninger i speciallægeerklæringen af … dokumenterer desuden ikke, at Deres ryglidelse er af så svær art, at De ikke vil kunne bruge offentlige transportmidler. Oplysningerne dokumenterer heller ikke, at Deres ryglidelse medfører særlige skånehensyn.

Ved vurderingen af, at Deres ansøgning skal bedømmes på ikke-erhvervsmæssigt grundlag, har vi lagt vægt på, at De ikke er i erhverv. Det forhold, at De tidligere har modtaget støtte på erhvervsmæssigt grundlag, kan indgå i helhedsvurderingen af Deres funktionsevne og behov for bil, men kan ikke i sig selv begrunde fornyet bilstøtte.

De har ikke ret til vægtafgiftsfritagelse, da det er en forudsætning for at få fritagelse, at man opfylder betingelserne for støtte til bil. Efter serviceloven er det en betingelse for støtte til køb af bil, at man har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Lovens nærmere formulering fremgår af vedlagte lovuddrag.

SÆRLIGT OM PARTENS SYNSPUNKTER

De har til sagen oplyst, at det er vigtigt for Dem at have en bil for at kunne tage på udflugter med Deres børn i weekenderne. Denne oplysning er indgået i vores vurdering af Deres sag, men vi har ikke lagt afgørende vægt på den. Som det fremgår af begrundelsen for afgørelsen, vurderer vi, at De vil kunne benytte offentlige transportmidler.

RETSREGLER OG PRAKSIS

Deres ansøgning er vurderet efter lov om social service, § 99, stk. 1, og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 122 af 19. februar 1998 om støtte til køb af bil efter Servicelovens § 99, stk. 1 og 2, § ----.

Deres ansøgning er herudover vurderet efter praksis som bl.a. fremgår af Social Meddelelse, SM C-37-00. Heraf fremgår det, at selvom en ansøger tidligere har fået bilstøtte, er det en betingelse, at ansøgeren fortsat opfylder betingelserne for støtte til køb af bil på det aktuelle tidspunkt for sagens afgørelse. I denne vurdering skal der indgå oplysninger om eventuelle ændringer i ansøgerens forhold siden tidligere bevilgede bilstøtte, samt både nye relevante sociale og helbredsmæssige oplysninger. Endvidere skal sagen vurderes i forhold til gældende praksis og regler på afgørelsestidspunktet.

Det forhold, at en ansøger tidligere har modtaget støtte til køb af bil, kan indgå i helhedsvurderingen af ansøgerens funktionsevne og behov for bil, men kan ikke i sig selv begrunde fornyet bilstøtte.

Reglerne og SM C-37-00 er citeret på de næste sider.

KLAGEVEJLEDNING

Klage: Hvis De er utilfreds med amtskommunens afgørelse, kan De klage til Statsamtet …, det sociale nævn. Klagen skal indsendes til amtskommunen, adresse: …

HVORDAN

De kan klage mundtligt eller skriftligt, gerne med henvisning til vort journalnummer. De kan i klagen oplyse, hvorfor De er utilfreds med afgørelsen.

HVORNÅR

Klagen skal være modtaget i amtskommunen senest 4 uger efter, at De har modtaget denne afgørelse, og skal være afleveret før kontortids ophør. Af brevpapiret fremgår, hvilke kontortider, vi har.

GENVURDERING

Når amtskommunen har modtaget Deres klage, vil vi se på Deres sag på ny og tage stilling til, om vi kan give Dem helt eller delvis medhold i Deres klage. Hvis amtskommunen ændrer sin afgørelse, vil De få besked inden 4 uger. I modsat fald sendes Deres klage inden 4 uger sammen med sagens akter til det sociale nævn.

TVIVLSSPØRGSMÅL

Hvis De har problemer med at forstå vores afgørelse, eller er i tvivl om, hvordan De skal klage, er De velkommen til at kontakte os.

Teksten benytter sig af en række greb som man kan karakterisere med hjælp fra Møller Andersens kategorisering af Bachtins begreber (se ovenfor). I det følgende vil jeg forsøge at vise hvordan denne terminologi kan hjælpe os i analysen og dermed forståelsen af teksten.

På samme måde som Møller Andersen viser at et ord kan være det, vil jeg sige at hele passager i en tekst kan siges at være regressive med to orienteringer. Det vil sige at passagerne enten henviser til en historisk kommunikationssituation eller til en umiddelbart forudgående kommunikationssituation:

Historisk kommunikationssituation	Umiddelbart forudgående kommunikationssituation
‘Med henvisning til mit brev/Deres brev af xxx’‘… at De selv har oplyst …’	Ikke relevant her, hører hjemme i spontan dialog

Umiddelbart virker det helt rigtigt at sige at brevkommunikation ikke indeholder elementer der kan kategoriseres som spontan dialog. På samme måde forekommer det rigtigt at sige at henvisninger til tidligere korrespondancer eller samtaler hører hjemme i denne type brevkommunikation, og måske at de har en central plads fordi det er en måde at situere teksten på, en måde hvorpå afsender/brevskriver kan vise modtagere, eksterne såvel som interne, at han eller hun kender til sagen. Den regressivt historiske orientering kan dermed også have en progressiv orientering. Det vender jeg tilbage til herunder.

Med udgangspunkt i Møller Andersen kan vi sige at passager i tekster kan være progressive med to orienteringer. Det vil sige at passagerne kan være rettede mod adressaten, den umiddelbart kommende kommunikationssituation (måske bare den aktuelle kommunikationssituation), eller mod superadressaten, en højere instans, fx organisationens jurist, mod en bestemt diskursiv praksis eller norm. I brevet realiseres det således:

Mod adressaten	Mod superadressaten
Dialogisk, modtagerrettet kommunikation. Vi ser det ikke i eksempelteksten, men brevindledninger og –udgange vil være typiske eksempler	Funktionsevne, væsentligt nedsat, gangdistance, lægelige oplysninger, speciallægeerklæringen, varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Det er når man bruger en ellers regressivt historisk orienteret tekstpassage til at dokumentere over for superadressaten at man har gjort tingene (fagligt) korrekt, at man kan tale om at en sådan passage både er regressivt historisk orienteret, progressivt orienteret og orienteret mod superadressaten.

Af mange grunde kan det være vigtigt for en medarbejder at sikre sig horisontalt, blandt kolleger, og vertikalt, hos ledelsen, fordi det, i modsætning til at sikre sig over for adressaten, kan være med til at positionere medarbejderen i hans stilling og som en fagligt kompetent medarbejder/ kollega. For at vide om dette funktionsskift finder sted, er det nødvendigt at identificere de diskursive praksisser der er i spil i den enkelte organisation.

Det er et velkendt fænomen at man gengiver tekst der stammer andre steder fra, i sin egen tekst. Man kan gøre det ordret som citater, parafraseret som dækket direkte tale, og ved at man bruger et bestemt ordvalg eller indskriver sig i en bestemt norm eller sædvane. Disse fænomener kalder Møller Andersen samlet for at teksten har en centripetal orientering.

Den centripetale orientering i en tekst kan have tre realisationer. Der kan være tale om spor fra tidligere tekster i samme forløb, teksten kan foregribe adressatens interventioner. Vi ser det ikke i denne tekst, men en formulering som fx ‘hvordan kan jeg klage?’ er et typisk eksempel. Var det et rigtigt afgørelsesbrev og ikke en instruerende model, ville det være meget sandsynligt at der ville være sådanne dialogiske træk i teksten. Endelig kan der være afsmitning fra andre diskursfællesskaber på linje med eller højere oppe i organisationen.

Spor	Foregribelse
Genbrug af ord/vendinger fra tidligere korrespondance	Dialogisk, modtagerrettet kommunikation AfsmitningEller spor af superadressaten?

I den aktuelle tekst kan vi ikke konstatere om der er brugt ord og vendinger fra tidligere korrespondance. Der er nemlig ingen tidligere korrespondance. Men der kan være gode sprogligt argumentative og praktiske grunde til at det vil ske i tekster. Fx er det praktisk at man benævner begreber éns. Det kan være med til at højne den faglige troværdighed både internt og eksternt. Afsmitningen fra toneangivende strukturer i organisationen er naturligvis vekslende alt efter disse toneangivende strukturers indflydelse og betydning. Men sådan noget som den umiddelbart overordnede leder og kollegerne er vigtige faktorer, deres indstilling til kommunikationsmetode er af afgørende betydning (se fx Gregersen, Hauge og Larsen 2005) for den enkelte brevskrivers indstilling til hvad der konstituerer et godt brev.