Читать книгу Sproglig Polyfoni - Группа авторов - Страница 50

I bogen I en verden af fremmede ord. Bachtin som sprogteoretiker kredser Nina Møller Andersen (2002a) om Michail Bachtins begreb ‘det fremmede ord’. I flere analyser har hun bestemt det fremmede ords påvirkning af vores sprogbrug og den vekselvirkning, der finder sted mellem ‘mine ord’ og ‘den andens ord’. Det er især hendes skelnen mellem markerede og umarkerede fremmede ord, der har inspireret mig i min analyse af to fortolkninger af Grundlovens § 4, nemlig en traditionel dansk positivistisk fortolkning og en ny europæisk dynamisk fortolkning.

Min tese er, at det fremmede ord er umarkeret i den traditionelle fortolkning, hvor der i interaktionen mellem afsenders ord og det fremmede ord er en konventionel underkode, som bestemmer ordets og det fremmede ords konnotationer. Det fremmede ord er derimod markeret i den dynamiske fortolkning, hvor der i interaktionen mellem ordet og det fremmede ord ikke er en kulturel konvention, som fastlægger ordets og det fremmede ords konnotationer, og hvor man kommer frem til disse konnotationer ad associationsstier, der minder om en labyrint. Afsender anvender her det fremmede ord med en betydningsændring, som gør, at det får nye og uvante konnotationer og bliver bærer af et andet synspunkt, end det traditionelt er bærer af. To eller flere synspunkter er til stede, et nyt krydser det gamle, bryder med det osv., hvorimod ordene i en positivistisk tolkning vil flyde sammen med de fremmede ord og være bærer af samme tankesæt.

Jeg vil i min analyse tage udgangspunkt i Umberto Ecos fortolkningsteori, Bachtins dialogisme og Paul Ricoeurs metaforteori. Ecos kodemodel kan belyse fortolkningen af den retspositivistiske sprogbrugs konventionelle kode, mens hans nyere begreb ‘encyklopædi’ og Bachtins ‘dialogisme’ kan supplere hinanden i kortlægningen af de semantiske manifestationer, som kommer til udtryk i dialogen mellem afsenders ord og de fremmede ord i den dynamiske fortolkning.