Читать книгу Da smor var guld - Inge Marie Larsen - Страница 19

Der var god efterspørgsel på den russiske vare i København. Præcise tal er ikke for hånden, men det skønnedes, at indførselen af russisk smør til København fordobledes i perioden 1886-1896 (Smørtidende, 1896, 6). I løbet af 1890erne skete der som tidligere nævnt en tidobling af importen. Først fra 1894-95 findes der nøjagtige opgørelser over import til Danmark af smør fra Rusland (inklusive Finland):

IMPORT AF RUSSISK SMØR TIL DANMARK, 1894-99:

1894-95	327.490 pud	(11 mio. pund)
1895-96	376.612 pud	(13 mio. pund)
1896-97	420.774 pud	(14 mio. pund)
1897-98	445.804 pud	(14 1/2 mio. pund)
1898-99	455.099 pud	(15 mio. pund)

(Vestnik finansov, promyšlennosti i torgovli, 1900, 8: 361; omregning til pund ved forf.)

Fra 1896 begyndte Smørtidende at bringe priser på russisk smør. Kategorien omfattede både smør fra Finland, som fik de højeste priser, fra Estland og Livland, som fik de næsthøjeste, og fra Ruslands indre, som fik de laveste. Indtil 1898 blev hovedparten af det russiske smør afsat i Danmark, primært København, og kun begrænsede mængder blev reeksporteret. Finere partier blev solgt som anden eller tredje klasses bordsmør, mens mindre fine gik til bagerier, hvor de erstattede amerikansk smør, der blev indført i tuber og var af “meget tarvelig Kvalitet” (Hjerl Hansen 1949: 112). Der blev også solgt russisk ost i København (annoncer i Smørtidende i 1890erne fra firmaet Heyman & Co).

I 1890erne havde russisk smør endnu ikke sin egen rubrik i officielle engelske importstatistikker, men figurerede under “diverse”. Importen voksede imidlertid så stærkt, at det fra 1900 fik sin egen rubrik (Smørtidende, 1900). Også den engelske presses interesse for russisk smør tog til. Det ansete The Grocer skrev i 1895, at russisk smør blev fremstillet på såvel små og snavsede som store og professionelle mejerier, og at det var “better than one might expect”. Rusland havde, skrev bladet, mulighed for at blive et stort smørland (refereret i Smørtidende, 1895, 39). Det tidligere nævnte Manchesterfirma, Dowdall Brothers, betegnede russisk smør som godt og anvendeligt 2. klasses smør (Smørtidende, 1899, 3).

Dårlig emballering var én af grundene til, at man i begyndelsen ofte pakkede russisk smør om i København før videresendelsen til andre vesteuropæiske destinationer. Den engelske lovgivning vedrørende fødevareimport var streng, og i Danmark frygtede man, at uensartede, ituslåede og snavsede dritler kunne give problemer (Stepanovskij 1912: 74). Ompakningen var ikke ulovlig, når blot man ikke udgav dritlernes indhold for at være andet end det, det var. I England var det i begyndelsen en udbredt praksis at blande det russiske smør op med “forskellige Smørproveniencer”, fordi man ikke fandt det godt nok til at blive solgt under eget navn (Hjerl Hansen 1949: 114). Heller ikke denne praksis var ulovlig, så længe varedeklarationen var korrekt.