Читать книгу Sarbarheder - Mikkel Thorup - Страница 10

Vi er globaliseringsramt.³³ Der er tilsyneladende ikke den hændelse eller proces, der ikke enten er et resultat af eller påvirket af globalisering. Og der er heller ikke det politiktiltag eller afvisning af politisk indgriben, den virksomhedsbeslutning eller krav om omstrukturering og fleksibilisering, der ikke kan retfærdiggøres med henvisning til globaliseringen. Måske mere end virkeligheden er den politiske og økonomiske debat ramt af globalisering i en udstrækning, så henvisning til globaliseringen er et ubestrideligt og accepteret argument i sig selv. Globaliseringen er blevet den vigtigste kausalfaktor i samfundsdebatten og har fået karakter af Forklaringen.

Men der er en markant forskel imellem den samfundsteoretiske debat om globalisering, hvor der er vidstrakt uenighed og debat omkring globaliseringens eksistens, oprindelse, grænser, vilkår og effekter,³⁴ og så den politiske debat, der som oftest er karakteriseret af det, den danske politolog Martin Marcussen kalder “struktur-determinisme”, hvor globaliseringen er et nyt og overvældende fænomen, der har frataget den nationale politik de fleste af dens gamle instrumenter, og hvor politikken, økonomien og samfundet ikke har andet valg end at tilpasse sig til eksterne kræfter.³⁵

Denne opfattelse af globaliseringen, som mange politikere, virksomhedsledere og medier anvender, er med al sandsynlighed forkert. Globaliseringen er ikke en endimensional kraft, der påtvinger helt klare og uniforme løsninger på en sagesløs og magtesløs befolkning. Globaliseringen er til stadig genforhandling; den er ikke bare sket, den er også politisk skabt og igangsat; den kan ændres, bremses eller accelereres. Det indså Ben Bernanke, chefen for den amerikanske centralbank, der den 20. september 2008, få dage efter Lehman Brothers havde kollapset, udtalte: “Uden øjeblikkelig handling vil der ikke være nogen global økonomi om mindre end fem dage.”³⁶ Og ganske vigtigt: Globaliseringen er bare ét blandt en række nutidige fænomener såsom individualisering, refleksivitet, postmodernisme, neoliberalisme etc., der ikke nødvendigvis trækker i samme retning.

Dette kapitel fokuserer på debatten om globalisering og ikke mindst på de forestillinger, der er om globaliseringens konsekvenser for staten og politikken. Signalerer globaliseringen et endeligt for både stat og national politik? Er globaliseringen bare et randfænomen med små eller ingen konsekvenser for den måde, hvorpå afgørende politiske institutioner fungerer? Er vi vidne til en gennemgribende transformation af alle vores politiske og statslige arrangementer? Disse forskellige bud på globaliseringens konsekvenser vil blive fremlagt og diskuteret. Indledningsvis knyttes der nogle ord til spørgsmålet om, hvad globalisering overhovedet er, hvordan vi kan begribe og måle den, samt hvilke udfordringer globaliseringen kan siges at stille staten og politikken over for. Herefter fremlægges en række forskellige positioner i globaliseringsdebatten, der hver især har et særegent bud på, hvad globalisering udtrykker, og hvilke konsekvenser det vil få for stat og politik. Til sidst diskuteres nogle af de ændringer, vi kan registrere med hensyn til statens respons på globaliseringen, og der forsøges et forsigtigt bud på, om globalisering betyder et farvel til stat og politik, som vi kender dem.