Читать книгу Sarbarheder - Mikkel Thorup - Страница 6

Tredje del – terrorisering – fokuserer på terrorismens og antiterrorismens konsekvenser for den ideologiske debat om, hvilken slags samfund vi er og bør være.

Det er klart, at titlen på denne del kan misforstås derhen, at mit argument er, at vestlige politikere og kommentatorer terroriserer på samme måde, om end med andre midler, som al-Qaeda. Det er selvfølgelig ikke mit argument. Jeg bruger terrorisering som en betegnelse for den frygt, som terrorisme og andre voldsudbrud skaber i befolkningen. Det vil sige, at jeg bruger ‘terrorisering’ i sin mest åbenlyse betydning, som det at terrorisere gennem voldelige angreb uden for decideret krig. Men jeg bruger det også i en anden og bredere betydning som reaktionen på sådanne angreb; som det at blive terroriseret, og i dette tilfælde ser jeg på en dobbelthed hos den terroriserede, nemlig både hvorledes terroriseringen virker på samtidsforståelsen, og hvorledes denne frygt fremmanes og fremhæves. Igen: ikke for at hævde en lighed mellem terroristen og antiterroristen, men for at fremhæve, at både det faktiske terrorangreb og fremmaningen af det potentielle angreb virker terroriserende; altså sættes der fokus på, hvorledes det antiterroristiske argument er strukturelt og argumentativt nødt til på sin vis at gentage den frygt, den terrorisering, som det ellers er antiterroristens formål at udrydde. Dette gøres til tider bevidst som en instrumentel brug af frygtpolitik, men det er ikke mit ærinde eller argument her.

I en undersøgelse af reaktionerne på terrorisme er det passende og givtigt også at se på det, der reageres på, nemlig terrorismen, her den islamistiske terrorisme og særligt den, som al-Qaeda har stået for. Derfor indledes denne del med et kapitel om Osama bin Ladens verdensforståelse og selvbeskrivelse. Selv her efter hans død er der grund til at se lidt nærmere på, hvordan den, der mest effektivt blev billedet på vores frygt og sårbarhed, forstod sin voldelige praksis. Ærindet her er ikke at give en trusselsvurdering eller normativ fordømmelse af al-Qaeda-terrorismen men at bringe den stemme og omverdenstolkning frem, der har jaget os de sidste ti år, og at gøre det for dernæst at vende sig til bogens egentlige ærinde, nemlig Vestens tematisering af sig selv. Bogen afsluttes med en analyse af højreekstremistisk terrorisme, da den tværs over Europa har vist sit voldspotentiale, og fordi Anders Breiviks terrorangreb den 22. juli 2011 kan siges at udgøre afslutningspunktet for det tiår, der blev indledt med terrorangrebet på USA den 11. september 2001. Det afsluttende kapitel forsøger derfor også at undersøge de strukturelle eller idémæssige forbindelser imellem disse to terrorismer, den islamistiske og den højreekstremistiske.