Читать книгу Pa den forkerte side - Soren Billeschou Christiansen - Страница 19

Ved siden af det strafferetslige opgør foregik et omfattende opgør i en lang række offentlige institutioner. Disse institutioner havde ikke plads til tidligere medlemmer af nazistiske organisationer, da det kunne true institutionernes troværdighed hos befolkningen. Den almene opfattelse var derfor, at det var nødvendigt at rense ud blandt ansatte, som havde optrådt unationalt, men som ikke kunne dømmes efter straffelovstillægget og dermed afskediges. Til det formål blev der hen over sommeren 1945 nedsat en tjenestemandsdomstol, der skulle sikre udrensning blandt offentlige tjenestemænd samt en ekstraordinær undersøgelseskommission, som omfattede øvrige offentligt ansatte. I alt blev der rejst ca. 1.200 sager ved tjenestemandsdomstolen, hvoraf knap halvdelen førte til afskedigelse og fratagelse af pension. En del ansatte havde allerede selv taget deres afsked, mens andre var blevet afskediget, fordi de havde overtrådt straffelovstillægget.⁷⁰

I private foreninger/organisationer for bl.a. advokater, læger, journalister og forfattere foregik udrensningerne efter mere tilfældige principper, ofte organiseret omkring såkaldte æresretter. Her var der typisk tale om et råd bestående af foreningernes fremtrædende medlemmer, som undersøgte belastede medlemmer. I de tilfælde, hvor foreningsmedlemmer havde udvist unational adfærd eller lignende, kunne æresretten foretage en ekskludering. Mod stands bevægelsen stillede beredvilligt deres kartoteker over mistænkte landsforrædere til rådighed for æresretterne for at hjælpe processen på vej.⁷¹ Det kan ikke fastslås præcis, hvor mange der blev udrenset i privat regi, og på hvilken baggrund det foregik. Tallet må formodes at være flere tusinde, og som i offentlig regi var det i hovedreglen medlemmer af DNSAP samt de dømte i det strafferetslige opgør, der blev ramt.⁷²